Carnegie Hall i samarbejde med Vestervig
Nyt musikalsk selskab med base i Vestervig i fornemt selskab med koncertsalen i New York og med strygerkvartetten Kronos Quartet
VESTERVIG: Der er langt fra Vestervig i Thy til Carnegie Hall i New York. Men en nystartet organisation, Thy Centre for Musical Arts (TCMA), er gået i samarbejde med det berømte koncerthus - og med et hæderkronet amerikansk strygerkvartet, Kronos Quartet.
Ambitionen er at udvikle en international scene og forskningscenter i Thy, der blandt andet skal samle nogle af verdens førende musikere indenfor klassisk og ny musik.
Vestervigs historie, det sprudlende nordjyske musikmiljø og den nærliggende Nationalpark Thy gør Vestervig til det helt rette hjemsted for et sådant center. Det mener professor emeritus Niels Windfeld Lund, idemanden bag og leder af projektet.
TCMA bliver officiel partner på "Fifty for the future", et projekt hvor Kronos over fem år udvælger 50 komponister fra hele verden til at skrive ny musik til strygekvartetter. Carnegie Hall er leder af projektet.
Niels Windfeld Lund kan ikke sige, om samarbejdet med Kronos Quartet også betyder, at den berømte strygekvartet - med base i Californien - vil aflægge besøg i Vestervig.
- Men det vil da være naturligt, at de kommer her. Og det er noget, jeg arbejder på, siger han.
TCMA’s første arrangement bliver det musikalske bronzealdertræf, som finder sted i Vestervig i Kristi himmelfarts-ferien, hvor et internationalt hold af musikere, komponister, instrumentmagere, bronzesmede, arkæologer mødes i dagene 25.-27. maj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.