Sæby

Cirkus åbner igen efter tribune-sammenbrud

Cirkus Trapez har forestilling i Sæby onsdag aften

Cirkus Trapez er klar igen efter ufrivillig pause. Foto: Mette Nielsen
Cirkus Trapez er klar igen efter ufrivillig pause. Foto: Mette Nielsen Mette Nielsen

SÆBY: Cirkus Trapez er klar til at tage imod publikum igen onsdag aften i Sæby, efter at man tirsdag måtte aflyse forestillingen i Dronninglund, fordi bænkerækker brød sammen under en forestilling mandag aften i Hune.

- Vi har haft besøg af Arbejdstilsynet og følger deres anvisninger, og så glæder vi os til at komme i gang igen, siger Louise Mandrup Rasmussen, der er PR-ansvarlig i Cirkus Trapez.

Arbejdstilsynet oplyser, at man har givet Cirkus Trapez to såkaldte straks-påbud om at få forholdene bragt i orden, men at der ikke vil være repressalier over for cirkus. Pressechef Lars Flindt Pedersen siger, at Arbejdstilsynet overvejer at besøge Cirkus Trapez senere onsdag.

cs

Gå til relaterede emner

Forsiden