Cykelløb spærrer vejene

Tre cykelklubber er gået sammen om et nyt cykelløb, 3 Dage i Nord - Craft Cup. Allerede nu er der mange tilmeldte, men løbsarrangørerne håber, at endnu flere vil føle sig kaldet til at deltage. Arkivfoto: Michael Koch
Tre cykelklubber er gået sammen om et nyt cykelløb, 3 Dage i Nord - Craft Cup. Allerede nu er der mange tilmeldte, men løbsarrangørerne håber, at endnu flere vil føle sig kaldet til at deltage. Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

De tre Nordjyske cykelklubber Thy Cykle Ring, Hjørring Cykel Club og Aalborg Cykle Ring er klar til den første udgave af et helt nyt cykelløb: 3 dage i Nord - Craft Cup, som kommer til at indtage vejene omkring Klarup, Gudum, Skovstrup, Lillevorde, Romdrup og Vaarst anden påskedag 17. april.

Løbet køres på en 18 km rundstrækning med udgangspunkt i målområdet på Svinetruget ud for Hørsholmvej, hvor alle interesserede er velkomne til at opleve de professionelle cykelryttere.

Ad hensyn til trafiksikkerheden er der i tidsrummet kl. 09.00-15.00 ensrettet for trafikken på strækningerne ved Svinetruget, Kragevej, Sejlflodsvej, Krægårdsvej, Tiendemarken, Lillevordevej, Gudum Brovej, Vaarstvej, Lillevej, Randvyvej og Romdrupvej.

I forbindelse med løbet vil følgende sideveje blive spærret af: Gudumvej i Gudum, Vaarstvej ved Gudum Brovej, Torderupvej ved Vaarstvej, Skovstrupstien ved Vaarstvej samt Vaarstvej ved Lillevej. Der vil blive opstillet vejafspærringer lige som hjemmeværnet vil være til stede ved vejkrydsene.

Langs Romdrupvej er der på dagen standsnings- og parkeringsforbud. Og også den kollektive trafik vil blive påvirket. I tidsrummet kl. 7.00-16.00 er buslinjerne på Svinetruget og lokalbus 36 omlagt. Busstoppesteder på ruten er under løbet nedlagt og flyttet.

Fra Aalborg Cykle-Ring håber man på forståelse for, at det er nødvendigt at sikre de deltagende cyklister.

Har man lyst til at opleve cykelløbet, kan man allerede klokken 9 opleve de første løb starte fra Svinetruget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden