Da pulsåren slog revner

For hendes far, Jørgen Christensen, var det en påmindelse om, at nu måtte han som formand for Hjerteforeningens lokalafdeling få alle til at forstå vigtigheden af jævnligt at få målt blodtrykket.

På mirakuløs vis fik lægerne i Aalborg opereret Charlotte. Hun overlevede, og kan nu fortælle sin historie.

Den 4. oktober var Charlotte Falk Jensen som sædvanligt på arbejde på Jerrys: Hun havde i et stykke tid været sløj og træt - følte sig ikke på toppen. Hun troede egentlig, at det var slidgigten, der influerede på hendes manglende energi. Sidst på aftenen hjalp hun en kollega med at lukke.

- Jeg fik forfærdelige smerter over lænden. Min kollega ringede efter en ambulance, fortæller Charlotte.

Tre døgn er ”væk”

- Fra det øjeblik og til jeg vågnede knapt tre døgn senere på sygehuset i Aalborg, kan jeg intet huske. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor sygeplejersker og min familie blev ved med at sige, at de var glade for at se mig igen.

- Jeg kiggede rundt i rummet. Jeg troede, jeg var med i skjult kamera. Hvorfor græder familien, tænkte jeg.

Hendes far, Jørgen Christensen, var en af dem, der var ved hendes side hele tiden og kan berette om forløbet.

Forhøjet blodtryk havde fået Charlottes hovedpulsåre til at revne. Hun blev først kørt til sygehuset i Hjørring. Herfra blev hun overført til hjerteafdelingen i Aalborg, selvom ingen i Hjørring regnede med, at hun ville nå frem i live. Klokken 05.30 kom hun på operationsbordet, og først ti timer senere kom hun op intensivafdelingen.

Operation og blødninger

- Lægen fortalte os, at der var tale om omfattende skader, og at han faktisk ikke selv havde troet på, at det ville lykkes. ”Det her klarer jeg ikke”, sagde han til os. Selvom han efterfølgende var tilfreds, var der stadig stor uvished, om vores datter ville overleve, og om der ville være følgeskader.

- Hjernen havde jo været uden ilt længe.

To timer efter måtte Charlotte opereres igen, fordi blødningerne efter operationen ikke ville stoppe. Lægen var ved at opgive, men fire timer senere kunne han fortælle de pårørende, at det var lykkedes at stoppe blødninger. Opvågning blev forsøgt flere gange uden held.

- Til sidst lykkedes det, og heldigvis viste det sig nu, at hjernen ikke havde taget skade, beretter Jørgen Christensen.

Efter mere end tre uger i Aalborg, blev Charlotte Falk Jensen overflyttet til Hjørring.

- Her var jeg kun i to dage. Så blev jeg nærmest smidt ud, for de manglede plads til andre patienter, fortæller Charlotte.

Det var ikke uproblematisk at blive sendt hjem. Her ventede to drenge - på 8 og 13 år - der skal i skole og have hjælp til lektier. Charlottes mand, Svend, er montør og ikke hjemme på hverdage. Den øvrige familie slog ring om Charlotte og hjalp efter bedste evne med alt det praktiske.

- Det er jo ikke alle, der er heldige at have det meste af sin familie i nærområdet. Jeg synes, der mangler hjælp og opbakning fra myndighederne til at komme til kræfter efter en så stor operation og langvarig indlæggelse, siger Jørgen Christensen.

Genoptræningen på sygehuset er endnu ikke kommet i gang.

Rekreation

På eget initiativ og for egen regning var Charlotte Falk Jensen i november ti dage på rekreationsophold på Slettestrand.

- Jeg følte mig helt nede og tænkte, at hvis jeg skal ha’ det sådan her, er det ingen grund til, at jeg overlevede.

- Men på Slettestrand blev jeg mødt af en ”mor-type”. Jeg følte mig velkommen, og de passede på mig. Det eneste, jeg skulle, var at møde op til måltiderne - og ellers gøre det, jeg havde lyst og kræfter til.

Fremtiden

Her og nu handler det for Charlotte om at erkende, at hendes helbred og arbejdsevne for evigt et væsentligt svækket. Hun kan endnu ikke klare sig uden den daglige dosis smertestillende piller. Der er andre mindre revner i pulsåren, som der ikke er gjort noget ved. Charlotte forsøger at tage den med ro, og det er usikkert, om hun kommer tilbage på arbejdsmarkedet.

- Det skal i hvert fald ikke være et stressende job med skiftende arbejdstider eller tunge løft, understreger far Jørgen.

Og hvad skal vi så alle sammen lære af Charlottes historie?

- Jeg synes, alle skal lære at være bedre til at lytte til kroppen. Jeg er ked af det, fordi jeg selv skulle have været bedre til at mærke signalerne. Men jeg er også dybt taknemmelig for livet efter det forløb, jeg har været igennem. En stor tak til personalet i Aalborg.

Tjek blodtrykket

For Jørgen Christensen er fokus selvfølgelig primært på datteren. Men familiens oplevelser understreger, hvor vigtigt det er at holde øje med sit blodtryk.

- Målet er, at alle får målt blodtryk hver tredje måned, påpeger Jørgen Christensen.

Som formand for Hjerteforeningens lokalkomité i Frederikshavn vil han især henvende sig til dem, som sjældent kommer hos lægen.

Hvert forår og efterår står hjerteforeningen bag tilbud om blodtryksmålinger hos Matas eller på apoteket - både i Frederikshavn og Skagen. Jørgen Christensen lover også, at Hjertebilen fra Rådgivningscentret i Aalborg kommer på besøg til sommer.

- Og hvis man får konstateret for højt blodtryk, appellerer jeg til, at man tager det alvorligt. Undskyldninger om manglende tid eller påstand om, at det nok går på plads af sig selv, dur ikke.

- Gør noget ved det nu. Gå til lægen, understreger Jørgen Christensen.