Dækket op til intenst finalestævne
FC Jammerbugt vandt tirsdagens indledende runde, og værterne overraskede og gik videre
Opdateret 30. december 2015 kl. 02:23
NØRHALNE: Der er lagt op til et tæt og intenst finalestævne i Nørhalne VVS Cup, når det traditionsrige fodboldstævne skal afgøres onsdag aften i Nørhalne Hallen.
Tirsdag aften blev de sidste fire finalister nemlig fundet.
Heriblandt værterne fra Fremad Nørhalne, der overraskede og for første gang i mange år spillede sig i finalestævnet, hvilket også satte stemningen i vejret i en propfyldt og stemningsmættet hal - særligt i lokalopgørene mod Biersted og indespecialisterne fra Sulsted.
Dog var det FC Jammerbugt, der vandt det indledende stævne ved i finalen at besejre Ø. Vrå med 4-2. I semifinalen havde FC Jammerbugt sikkert vundet over Fremad Nørhalne, mens Ø. Vrå slog Sulsted efter en meget lige kamp.
Tirsdagens to bedste hold mødtes også tidligere på aftenen i pulje 3, hvor FC Jammerbugt også var en placering over Ø. Vrå og med Brønderslev, Hobro IK samt Arentsminde på de næste pladser.
Pulje fire blev vundet af Sulsted IF foran Fremad Nørhalne, Aabybro, Biersted og Aalborg KFUM.
Dermed bliver holdene i den ene af onsdag aftens to finalepuljer i Nørhalne VVS Cup: Birkelse IF, som vandt mandagens indledende stævne. Sulsted IF. Vejgaard og Ø. Vrå.
Den anden finalepulje er FC Jammerbugt, Løgstør IF, Fremad Nørhalne og AaB.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.