Dagplejere frygter forkerte ventelister
Dagplejerne i Hørby har fået forvaltningen til at tjekke alle, der står på venteliste til en vuggestueplads - og listerne er gode nok
Til august er der plads til yderligere 12 vuggestuebørn i Ny Rosenhaven i Hørby. Samtidig har to af de 12 dagplejere i Hørby fået varslet en fyring. Det var en situation, dagplejerne så, allerede da der blev gravet første spadestik til den udvidede institution. I hele kommunen har ni dagplejere fået varslet en fyring primært fordi de små børn flytter fra dagpleje til vuggestue, men også fordi det samlede børnetal er svagt faldende. Dagplejerne peger på, at der er mange, der står på venteliste til en vuggestue, selv om de har fået en dagplejeplads. Systemet er automatisk, hvor forældre går ind på kommunens hjemmeside og skriver sig på. På pladsanvisningen har medarbejderne gennemgået ventelisterne, og har fået forælderens bekræftelser på, at det, der står på ventelisterne rent faktisk også er de faktiske ønsker.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.