Teater

Daisy på pølsevogn

Amburevyen samlede materiale på gågaden i Hobro.

Søren Hauer behøver ikke øve replikker som stenaldermand. Den slags har nemlig ikke noget sprog og lader køllen føre ordet, men den dialekt forstår man også hos Dusinus. I baggrunden den teknisk ansvarlige for optagelserne til Ambu Revyen, Erik Waldb
Søren Hauer behøver ikke øve replikker som stenaldermand. Den slags har nemlig ikke noget sprog og lader køllen føre ordet, men den dialekt forstår man også hos Dusinus. I baggrunden den teknisk ansvarlige for optagelserne til Ambu Revyen, Erik Waldb

Hans Andersen, måske bedre kendt som manden bag Dusinus pølsevogn på Adelgade i Hobro, er blandt de nyheder, som Ambu Revyen kan præsentere til dette års forestilling. Ganske vist ikke på scenen, men derimod på den storskærm, der også er blandt nyhederne. - Man skal hele tiden finde på noget nyt. Nu har vi altså fundet på at lave nogle optagelser ude i byen, som vises indimellem numrene på scenen. Vi skal jo også klæde om, forklarer instruktør og medvirkende "i et par småroller" Svend Wortmann. På storskærmen, eller måske rettere pauseskærmen, optræder så en række af revyens figurer, blandt andet som gæster i pølsevognen. Svend Wortmann har på scenen selskab af erfarne kræfter i form af Carsten Bredahl, Marie-Louise Kastberg, Søren Hauer og Mette Mollerup Boel. Filmoptagelser og -klip er lagt i hænderne på Erik Waldbjørn Christensen. Som noget nyt kan billetter til Amburevyen købes på hjemmesiden www.amburevyen.dk, men som sædvanlig også på bibliotekerne. Der er premiere 16. marts og revyen spilles yderligere seks gange 17.-18. marts og 21.-24. marts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden