Dalsgaard klar igen
Skadeshelvede ser ud til at være slut for AaB-backen
AALBORG: - Det har været noget værre lort.
Henrik Dalsgaard holder sig ikke tilbage, når han skal beskrive den lange og frustrerende skadesperiode, han har været igennem.
Et løberknæ har sat AaBs raket af en højre back skakmat i det meste af 2014.
Men nu er han omsider tilbage. Han fik således en god time på banen, da AaB mandag slog Hobro 2-0 i Reserveholdsturneringen.
Her markerede han sig med masser af offensive løb og var endda tæt på at komme på scoringstavlen.
Hans finurlige afslutning midtvejs i første halvleg ramte dog overliggeren.
- Jeg synes, det gik godt. Formen er selvfølgelig ikke i top efter min lange pause, og jeg har da også lidt smerter. Men jeg arbejder hårdt på at forbedre formen til træning, og jeg føler, jeg er klar til en plads på bænken, sagde en glad Henrik Dalsgaard efter kampen.
Samme vurdering kom fra cheftræner Kent Nielsen, der er svært tilfreds med at have Dalsgaard tilbage.
- Jeg ser ham som en joker i de kommende kampe. Jeg tror, han får spilletid, sagde Kent Nielsen, som dermed får mere at skyde med på de udsatte backpladser.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.