Kæmpe øvelse i Limfjordstunnelen: Virker beredskabet?
EU kræver, at beredskabsplanen for tunnelen skal testes i en fuldskala-øvelse
AALBORG: Tirsdag 6. december skal man lige være på forkant, hvis man planlægger en tur i bil gennem Aalborg om aftenen. Det skyldes, at der holdes en stor beredskabsøvelse i Limfjordstunnelen, hvor politiet og den øvrige del af beredskabet tester beredskabsplanerne for tunnelen af.
Øvelsen begynder klokken 19, og allerede derfra vil trafikken gennem tunnelen blive påvirket, og klokken 22.30 bliver der lukket for begge tunnelrør - der bliver åbnet for normal trafik igen klokken 05 onsdag morgen. Derfor skal man gennem byen og over Limfjordsbroen, hvis man vil passere Limfjorden i bil i det tidsprum, og være indstillet på mulighed for kø og forlænget rejsetid gennem byen fra klokken 19 til 22.30.
Øvelsen er dikteret af EU, der forlanger at beredskabet for alle vejtunneler, der er mere end 500 meter lange, skal have en beredskabsplan med én overordnet styrende myndighed, som med Limfjordstunnelen er Nordjyllands Politi, og at planen skal afprøves med en øvelse hvert fjerde år.
Øvelsen blev sidst holdt i 2016, og her vil man hurtigt kunne regne sig frem til, at det er seks år siden - men den blev aflyst i 2020 på grund af coronasituationen, og er så først kommet på programmet igen i år.
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter på Nordjyske Motorvej og området omkring Aalborg og Nørresundby til at sætte lidt ekstra tid af til rejsen og følge med på hjemmesiden trafikinfo.dk på dagen.
Kør i god tid. Særligt mellem kl. 19.00 og 05.00 vil trafikken være påvirket.
Mellem kl. 22.30 og 02.00 er Limfjordstunnelen spærret. Der vil være omkørsel gennem Aalborg.
Forvent omkring 20 minutters ekstra rejsetid.
Søg aktuel trafikinformation på trafikinfo.dk, før du kører.
Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
VekdiraktoratetPå Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.