Kræft

De brænder for Stafet for Livet

To ildsjæle indstiller Stafet for Livet til Årets Fakkel

Bent Tolbod og Henny Vad har begge miste deres ægtefæller til kræft. Nu indstiller de Stafet for Livet til ”Det brænder vi for”. Privatfoto
Bent Tolbod og Henny Vad har begge miste deres ægtefæller til kræft. Nu indstiller de Stafet for Livet til ”Det brænder vi for”. Privatfoto

FREDERIKSHAVN: I weekenden den 21.-22. juni i år samlede Stafet for Livet i Frederikshavn ikke mindre end 381.000 kr sammen til Kræftens Bekæmpelse. Det var 6. år, vi i Frederikshavn har været værter for Stafet for Livet, og samlet i de seks år har deltagere og frivillige samlet mere end 1,5 millioner ind til Kræftens Bekæmpelse.

Styregruppen og de frivillige er allerede nu i gang med forberedelserne til Stafet for Livet 2015, om igen finder sted i de smukke omgivelser på og omkring Knivholt. I 2015 løber arrangementet af stablen den 6.-7. juni, og målet er igen at skabe en god weekend for alle deltagerne samt sende minimum 350.000 kr. til Kræftens bekæmpelse.

Årets fakkel

Et af initiativerne, der skal gøre det muligt at sende en pæn check til Kræftens Bekæmpelse, er meget anderledes end tidligere initiativer, men det er meget aktuelt: To lokale ildsjæle, Henny Vad og Bent Tolbod, har indstillet Stafet for Livet til at vinde Årets Fakkel i Nordjyske Banks ”Det vi brænder for”-kampagne.

- Stafet for Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræftsagen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, der tabte kampen mod kræft, og give håb til dem, der kæmper. Stafet for Livet er fællesskab, oplysning og indsamling i kampen mod kræft, og det er et rigtigt dejligt og livgivende arrangement både at deltage i og arbejde frivilligt i, siger Henny Vad som årsag til, at hun og Bent Tolbod har indstillet Stafet for Livet som vinder af faklen på 50.000 kr.

Det gør en forskel

Henny Vad og Bent Tolbod har begge mistet deres ægtefælle til kræft, og det blev derefter naturligt for dem at arbejde som frivillige for Kræftens Bekæmpelse.

- Vi gør det, fordi det nytter noget, og fordi vi kan mærke, at det gør en forskel. Det er jo stort set os alle sammen, der på en eller anden måde har eller har haft kræft inde på livet, fortsætter Bent Tolbod og forsikrer om, at hvis de vinder Årets Fakkel, så går hele beløbet ubeskåret til Stafet for Livet i Frederikshavn.

- Nu håber vi bare, at så mange som muligt husker at stemme på os hver dag ind til den 25. oktober, hvor kampagnen er færdig, slutter Bent Tolbod og opfordrer dermed alle til at stemme på dem på detvibrænderfor.dk.

Knæk Cancer til Frederikshavn

Du kan møde Henny Vad og Bent Tolbod, når TV2s Knæk Cancer-hold besøger Frederikshavn med deres sundhedsbus den 20. oktober.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden