Nørhalne

De første finalister er fundet

Indestævne i Nørhalne med superliga- og serieklubber

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Henrik Bo

NØRHALNE: Både de højst rangerende fodboldklubber i Nordjylland samt indefodbold-specialisterne fra områdets serieklubber spiller fra søndag til tirsdag om en samlet præmiesum på 13.000 kroner, når Fremad Nørhalne for 33. gang arrangerer indestævnet, Nørhalne VVS Cup.

De første to af de fire indledende puljer blev spillet søndag aften i en godt besøgt Nørhalne Hallen.

Fra pulje 1 kvalificerede Hobro IK og FC Jammerbugt sig til tirsdagens finaleaften i Nørhalne VVS Cup, mens indefodbold-specialisterne fra Løgstør og fra Sulsted gik videre fra pulje 2 til finalestævnet.

Flittigt scorende Martin P

Søndag aftens vinder af det indledende stævne blev Løgstør med en finalesejr på 6-4 over Sulsted efter at have besejret Hobro IK med 9-3 i semifinalen. Sulsted nåede finalen ved at slå FC Jammerbugt, der havde en flittigt scorende Martin Pedersen på holdet, i semifinalen med 5-4.

Pulje 2 var en dynamitpulje, da lodtrækningen med AaBs og DBUs formand Jesper Møller magede det således, at favoritterne Løgstør, Sulsted og Birkelse endte i samme pulje og skulle kæmpe om de to billetter til tirsdagens finalestævne.

Efter velspillede og dramatiske kampe blev det Birkelse, som trods AaBs Kasper Pedersen blandt sine bedste, trak sorteper og blev sendt tidligt ud af stævnet.

Vendsyssel FF med profiler

Det fortsætter mandag aften klokken 18.30 med afvikling af de sidste to indledende pulje.

Pulje 3 tæller Skjold Sæby, Aalborg KFUM, Aabybro IF, Lindholm IF og Gug, mens pulje 4 består af Tårs/Ugilt, Vejgaard BK, Aalborg Chang, AaB og Vendsyssel FFs tophold fra 1. division, som i øvrigt vandt stævnet sidste år.

Slutstillingen i søndag aftens pulje 1 blev:

1. Hobro IK

2. FC Jammerbugt

3. Nubi

4. Asaa

5. Nørresundby Boldklub

Pulje 2 sluttede:

1. Sulsted IF

2. Løgstør IF

3. Birkelse IF

4. Biersted IF

5. Fremad Nørhalne

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden