Et ydmygende nederlag til Venstre
Jytte Høyrup og Venstre tabte stort i Frederikshavn Kommune
Opdateret kl. 00:38
FREDERIKSHAVN: Av, av, av.
For katten da!
Valgets helt store taber i Frederikshavn Kommune blev Venstre, og spørgsmålet er så, om Venstres borgmesterkandidat, Jytte Høyrup, har været alt for lidt opsøgende og alt for lidt aggressiv i kampen om at få den politiske magt.
Men sådan tænkte Jytte Høyrup ikke på valgaftenen - i så fald skjulte hun det godt.
Selvfølgelig var hun skuffet, men hendes nattesøvn blev ikke ødelagt trods det ydmygende nederlag.
- Jeg vidste godt, at jeg var ude på en svær opgave. Men jeg havde ikke regnet med, at vi ville tabe så meget. Vi må bare se nederlaget i øjnene, siger Jytte Høyrup, der understreger, at hun også fremover vil samarbejde i byrådet.
Men om Venstre skal til at skrue bissen på og have en anden strategi, vil Jytte Høyrup gerne vente med at svare på.
- Vi skal holde en evaluering af forløbet. Og så må vi se, siger Jytte Høyrup.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.