Frederikshavn

Venstre i Frederikshavn går i tænkeboks

Valgnederlaget giver tømmermænd i Venstre, der mistede fire mandater i byrådet

Henrik Buchhave (tv.) på valgnatten sammen med Anders Broholm (V) og Christina Lykke Eriksen (SF).Foto: Kim Dahl Hansen
Henrik Buchhave (tv.) på valgnatten sammen med Anders Broholm (V) og Christina Lykke Eriksen (SF).Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN: De sidste 12 år har Venstre haft 10 stole i Frederikshavn Byråd, men efter valglussingen i tirsdags bliver der kun sat seks stole frem til Venstre, når det nye byråd samles efter nytår.

Venstre mistede 4397 stemmer, en tilbagegang på 12,6 procent, så det er tid til selvransagelse i partiet.

Henrik Buchhave, der er formand for Venstres Kommuneorganisation, peger på flere årsager til nederlaget.

- Vi var forberedt på, at vi ville miste ét mandat qua beslutningen om at gå fra 31 til 29 medlemmer i byrådet.

Venstres Jytte Høyrup og Birgit Hansen på valgaftenen. I baggrunden Konservatives Thomas Jensen, som ikke opnåede valg. Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Birgits popularitet

- Derudover vidste vi, at Birgits popularitet, nok ville koste endnu et mandat, men at vi mistede i alt fire mandater, kalder selvfølgelig på en intern evaluering, siger Henrik Buchhave, der har flere forklaringer:

- Vi skyder os selv i foden, når vores egne folk og også mange erhvervsfolk konstant siger, at "Birgit gør det jo rigtig godt". Så opfordrer man jo ligefrem til at stemme på et andet parti.

- Samlet set kunne vi godt have stillet et stærkere hold med nogle stærkere profiler, men det er svært, hvis alle på forhånd regner med, at vi vil tabe. Der sker noget psykologisk. Ingen har lyst til at stemme på en taber, og når Birgit alene tager 42 procent af stemmerne, skal man jo nærmest have været med i "Vild med Dans" eller noget lignende for at kunne følge med, siger Henrik Buchhave - der ligesom resten af Danmark er på fornavn med "Birgit". Så ved vi, hvem, vi taler om.

Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

- Vi valgte selv Jytte

Venstres spidskandidat, Jytte Høyrup, måtte nøjes med 449 stemmer og en fjerdeplads blandt sine egne. Hun kom i byrådet for fire år siden på Venstres yderste mandat, og det har ikke været den bedste platform, erkender Henrik Buchhave.

- Jeg vil ikke skose Jytte. Hun har gjort en kæmpeindsats, og det var os selv, der valgte hende. Nu mødes vi fire, der sidder i strategigruppen, og indkalder organisationen og kandidaterne til en evaluering, og så må vi se, hvad vi finder ud af fremadrettet, siger Venstres Henrik Buchhave, der selv opnåede genvalg til regionsrådet med 2024 personlige stemmer.

Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden