De sælger ud af Mariagerfjord
MARIAGERFJORD: Weekenden 22-23. april sætter Mariagerfjord Kommune alle sejl til for at tiltrække nye beboere til kommunen, når der er "ByggeBolig-udstilling" under sloganet "Vi sælger Mariagerfjord".
I den anledning er der åbent hus på udstykninger og boligprojekter flere steder i kommunen, og interesserede kan få en snak med lokale om, hvordan det er at bo i Mariagerfjord.
Under messen vil der være bemandede baser i Hobro, Arden, Hadsund og Mariager/Kongsdal, men også kommunens mindre byer som Assens inviterer besøgende til at se og tale om boligmuligheder og kultur/fritidslivet i kommunen.
Ved samme lejlighed vil det være muligt at tale finansieringsmuligheder med lokale bankfolk.
I løbet af weekenden er der åbent hus på nybyggede eller renoverede huse på fem forskellige adresser i kommunen, mens det er muligt at tage forbi 22 forskellige udstykninger i både Hobro, Astrup, Assens, Hadsund, Valsgaard, Oue, Handest, Ø. Doense, Rostrup og Arden.
- Der er stadig flere og flere, som får øje på, at vi har meget at byde på, når det handler om at danne rammen om det gode liv ved Danmarks smukkeste fjord. Vi har vores smukke natur, vores gode serviceniveau og vores ideelle geografiske placering. Der er mange gode grunde til at bo og leve her hos os, og jeg håber, at mange får lyst til at besøge ’Bygge-BoligUdstillingen’, siger borgmester Mogens Jespersen (V).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.