Brønderslev

De unge bliver tabere

Frygter unge udviklingshæmmede får deres hverdag spoleret

Jens Arne Hedegaard: - Jeg skal ikke stå i spidsen for Møllegården, hvis de besparelser gennemføres. Det kan jeg ikke stå model til. Arkivfoto: Kurt Bering
Jens Arne Hedegaard: - Jeg skal ikke stå i spidsen for Møllegården, hvis de besparelser gennemføres. Det kan jeg ikke stå model til. Arkivfoto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV: - De unge skal vel ikke sidde hjemme på deres værelse og spise chips og drikke cola?. Det skal vel beskæftiges med noget mere fornuftigt.

Det var én af de mange udtalelser, der faldt på protestmødet i Brønderslev Hallen mod besparelser på handicap-området. Og udtalelserne kom fra Peter Svendsen, leder af Møllegården i Hallund, der er et aktivitetstilbud, der i dag modtager unge i dagtilbud.

Møllegården smadres

Formand for Møllegårdens bestyrelse, Jens Arne Hedegaard, erklærede direkte, at han ikke kan acceptere besparelserne:

- Gennemføres de, er jeg parat til at gå. Det kan jeg ikke stå model til. En sådan besparelse vil fuldstændig smadre Møllegården, som jeg er talsmand for, sagde han.

- Møllegården har af tilsynet fået topkarakteren 12, og det er vi stolte over. Så det er ærgerligt, at mange års arbejde bliver spoleret, påpegede Jens Arne Hedegaard.

Det var Børge Jensen, Manna, der er pårørende til en ung mand, der havde taget initiativ til protestmødet, der samlede 80.

Deltagerne i mødet skrev under på en protestskrivelse til Brønderslev Byråd, hvor de kræver besparelserne taget af bordet, ligesom der er kritik af den måde, hvorpå sagen er tacklet.

Karsten Frederiksen (K), der var eneste byrådsmedlem, der var mødt, lovede at bringe sagen videre, men ønskede ellers ikke at blande sig i debatten, da han ikke er medlem af social- og sundhedsudvalget.

Forringelse

Børge Jensen mener, at det vil betyde en betydelig forringelse for de unge, hvis besparelserne gennemføres.

Brønderslev Kommune ønsker ni unge visiteret til Springbrættet, som er Brønderslev Kommunes eget tilbud, og som får takster, der er ca. 3.000 kr. billigere end de takster, der i dag er på de private tilbud. Børge Jensen mener, at det er en vej til at tvinge de private tilbud til at sænke priserne.

Kurt Christensen, der er formand for Sørig-Fonden, mener også, at hans institution kan sænke taksterne betydeligt, hvis der tilføres ni nye personer.

Jens Arne Hedegaard mener, at det at sammenligne taksterne er som at sammenligne æbler og bananer.

- Der er stor forskel på de unge, og de tilbud, der gives.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden