Dele af Læsø vågnede uden strøm efter snefald
Inden klokken 12 havde forbrugerne på øen strøm igen
Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:09
LÆSØ: Læsø fik igennem aftenen og natten et læs sne. Helt op til 20 centimeter sne lå der nogle steder på øen.
Det fik konsekvenser for nogle af øens beboere, som vågnede til en morgen uden strøm i huset.
- Tung sne fik et træ til at vælte ned over en af de få luftledninger, vi har tilbage, forklarer administrativ medarbejder Hanne Krogh fra Læsø Forsyning.
Strømafbrydelsen ramte et område i Vesterø. Vejene Agersigen, Flarumvej, Guldbrandsvej, Markstien, Mellemvej, Nordstjernevej, Sivagervej, Skovstien og Vesterø Havnegade var berørt.
Før middag var strømmen tilbage, så man igen kunne tænde lys og brygge kaffe.
Der er stadig mellem en og to kilometer luftledninger tilbage på Læsø, men meningen er at al strømmen på længere sigt skal gå via jordledninger.
- Så skulle problemet ikke kunne opstå en anden gang, siger Hanne Krogh.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.