Frederikshavn

Demokratiets festival åbnet på Frederikshavn Gymnasium

- De unge er Trump-generationen, der oplevede det, alle eksperter troede ikke kunne ske, siger Clement Kjersgaard

Demokratifestival i Frederikshavn med Clement Kjersgaard som ordstyrer. Foto: Bente Poder
Demokratifestival i Frederikshavn med Clement Kjersgaard som ordstyrer. Foto: Bente Poder Bent Bach

Opdateret kl. 15:43

FREDERIKSHAVN: Hvor mange her synes, at vi skal bruge flere penge på militæret? Eller flere penge på ulandsbistand? Skal EU udvikle sig til en føderation? Og skal Danmark følge briterne ud af EU?

Spørgsmålene sidder løst hos Clement Kjersgaard, og spørgsmålene hagler ned over eleverne på Frederikshavn Gymnasium & HF, der mandag havde fornøjelsen at åbne tre dages demokratifestival i Frederikshavn.

Clement Kjersgaard styrede debatten på Frederikshavn Gymnasium & HF mellem Christiansborgpolitikerne Pia Olsen Dyhr (SF), Christina Egelund (LA) og Morten Østergaard (R). Foto: Bente Poder Bent Bach

Clement Kjersgaard har skiftet DR-studiet og Deadline ud med Frederikshavn og kaster sig veloplagt ud i politiske debatter. Med nogle af landets skarpeste debattører og med de unge på ungdomsuddannelserne i Frederikshavn. "Trumpgenerationen", som Clement kalder dem.

- Trump-generationen er den første generation, der oplevede, at USA valgte Donald Trump som præsident. Selv om alle eksperter, kommentatorer og journalister troede, det var umuligt. Vi tog alle sammen fejl. Det svarer jo til, at vi herhjemme vælger Thomas Blachmann som statsminister, siger Clement Kjersgaard i en kort pause på gymnasiet.

De unge på Frederikshavn Gymnasium havde forberedt sig grundigt og havde masser af spørgsmål til demokratifestivalen. Bent Bach

Spørgelystne elever

Her har eleverne fra 2. og 3. g samt HF’erne forberedt med en workshop ledet af medarbejdere på Clement Kjersgaards politiske magasin Ræson, så de er velforberedte og klædt på til at møde dagens tre politikere fra Christiansborg: SF’s formand Pia Olsen Dyhr, De Radikales leder Morten Østergaard samt Christina Egelund fra Liberal Alliance.

Hvor skal Danmark hen? Hvorfor går vi så meget op i bilregistreringsafgifter, når vi om få år kører i førerløse el-biler? Skal Folketinget bestemme, om burkaen skal være tilladt, og hvorfor satser vi ikke mere på kvalitet i vuggestuen, når alle undersøgelser viser, at de første 1.000 dage er de vigtigste i ethvert menneskes liv?

Eleverne på Frederikshavn Gymnasium lyttede opmærksomt i næsten to timer og havde mange gode spørgsmål. Foto: Bente Poder Bent Bach

Paneldebat på biblioteket

Det er de store emner, Demokratifestivalen tager livtag med, og festen fortsætter tirsdag og onsdag.

Tirsdag aften er det borgmester Birgit Hansen og Venstres borgmesterkandidat, Jytte Høyrup, der debatterer med jurist Natasha Al-Hariri og kommentator Mikael Jalving, inden paneldebatten med alle de lokale spidskandidater.

Demokratifestival i Frederiskhavn. Foto: Bente Poder Bent Bach

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden