Den politiske familie Kollerup

De første 100 dage er overstået for nyvalgte folketingsmedlem Simon Kollerup (S), og han har valgt at holde så megen snor i sin personlige og familiemæssige baggrund, at han nu har lejet det hus, som har rummet flere generationer af hans familie. Det betyder, at han trods en arbejdsplads midt i centrum af København fortsat kan nyde både natur, fred og ro og så også få de politiske indspark, som han har behov for. Af sine vælgere og måske vigtigst af alle: Hans far, Karsten Kollerup, der selv har en lang lokalpolitisk karriere bag sig. Og selv om hans mor, Ulla Mortensen, ikke umiddelbart har "blandet" sig i politik, så har hun været det fast holdepunkt for familiens politiske "mænd" og har holdt dem begge "lidt i ørerne", når de var ved at koge over af socialdemokratisk begejstring: - Jeg har aldrig haft lyst til at gå ind i politik, siger hun og har altid holdt sig uden for rampelyset. En stolt mor Men hun vil godt være med til at indrømme, at hun da var ret stolt, da hun kunne se sin søn blive valgt til Folketinget. Med en far, der aldrig har været bleg for at stå forrest i netop rampelyset og blev vakt rent politisk, da han blev valgt som tillidsmand for kollegerne, der dengang arbejdede i Lild Klitplantage i 1977. Det var ni år, før Simon så dagens lys og voksede op i et hus, der ligger lige ved siden af det, han nu har lejet, og hvor hans onkel, Lars Kollerup, boede - onklen, som også havde en karriere som sognerådsmedlem i en del år. Alt sammen en del af historien bag, at Simon Kollerup nu er midt i den politiske virkelighed, der hedder Folketing og mødet med magtens cirkler: - Min største positive overraskelse er nok, at selv om man kun er 25 år og kommer fra Lild Strand, så lytter man. Han forklarer, at trods den uakademiske baggrund, så kan man opnå en gennemslagskraft. De små skridt Til gengæld så har han også oplevet den negative side: - Uanset, hvad man gør og opnår, så er der altid nogen, der kritiserer, at det ikke er godt nok. Han siger selv, at en af de ting, han har lært i den første tid, er, at når man repræsenterer et stykke Danmark, der hele tiden "mister" noget modsat de store byer, der i princippet er vant til, at alt kommer til dem, så skal man stole på, at selv små skridt er med til at rykke noget. "Mange bække små gør en stor å". Ordsproget dukker op i hans forklaring om den arbejdsmåde, han tror på, giver mest i den sidste ende. Simon Kollerup sidder som sit partis ordfører om kommunal politik, og han er klar over, at det er noget af en mundfuld at skulle repræsentere byer med mere end 100.000 indbyggere, som måske ikke regner udkantsdanmark for noget særligt. Udligningsreformen Og han virker også helt upåvirket af, at han skal være med til at se på "udligningsreformen", som måske - måske ikke - er en af de største politiske gordiske knuder i nyere tid. I de politiske anekdoter spøger i øvrigt historien om, at der i dag kun findes en enkelt person tilbage, som kender reformens tekniske opbygning. Han kender i øvrigt heller ikke helt til sin egen første tale fra Folketingets talerstol: - Jeg var så koncentreret, at jeg ikke nu kan huske, hvad jeg sagde, griner han og mener, at det var noget om "gebyr på indsamling af batterier". Nu er han over jomfrutalen og kører på med arbejdet på Christiansborg, hvor han blandt meget andet vil forsøge at få skabt eller måske genskabt den solidariske løsning, som man havde tidligere om elektricitet og telefoner til alle husstande i Danmark uanset geografi. Denne gang om bredbåndsforbindelser, for hans adresse på Strandvejen i Lild Strand har nemlig givet Folketingets IT-afdeling grå hår i hovedet, for det er ikke sådan lige at etablere med de hastigheder, som er nødvendige for ham. Personlige indpiskere Og Simon Kollerup betragter det besvær som lidt vand på sin politiske mølle om det emne. Et emne, som hans far deler, og inden man får set sig om, er de to i en heftig politisk diskussion. Begge har et inderligt socialdemokratisk sind, men har alligevel hver en mening. Og Simon Kollerup fortæller, at de diskussioner er en god ting, for det kan godt være hans parti har en "Chief Whip" - en politisk indpisker - men for Simon Kollerup er forældrene og vælgerne i Thy og på Mors hans personlige indpiskere, som holder ham op på det, han i sin valgkamp sagde, han ville arbejde for.