Der er et yndigt land...
Og landets folk er åbenbart verdens lykkeligste - trods rusk, regn, finanskrise og kæmpekø over Knippelsbro
SÆBY: ”Der er et lykkeligt land” er titlen på engelske Michael Booth bog om det lille land Danmark - så højt mod nord. Et land, hvor befolkningen er meget lykkelig.
Danskerne er nemlig endnu engang kåret til verdens lykkeligste folk - og de få gange, vi ikke har vundet førstepræmien, er det som regel, fordi vi er blevet overgået af svenskere, finner eller nordmænd.
Man skulle med andre ord tro, at skandinaverne er en gruppe jublende festaber, men lykken er til at overskue torsdag eftermiddag på Knippelsbro, når regnen står ned i stænger, og cyklisterne kæmper om kap med vandmasserne, myldretidstrafikken og fodgængernes paraplyer.
Så hvordan går melankoli, livslede og regnvejr i spænd med verdens lykkeligste folk?
Det er hvad den engelske forfatter, journalist og klummeskriver Michael Booth har sat sig for at undersøge. Resultatet er et morsom, spiddende spidst - men også hjertevarmt portræt af sauna-finnerne, olie-nordmændene og de evigt korrekte svenskere - men først og fremmest af de danskere, som Booth - af ganske indlysende grunde - har forelsket sig i. Også i bogstaveligste forstand, fordi han har valgt at gifte sig med én af dem og slå sig ned i kongeriget Danmark.
Bogen, udgivet på Lindhardt og Ringhof, anbefales - da den er underholdende, veloplagt - og giver interessante vinkler på danskerne og danskheden - og på de skandinaviske kulturligheder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.