Sport

Derby-vinderen på hjemmebane

Jeppe Juel stiller op til mandagens løb på Racing Arena Aalborg med en stor oplevelse i erindring

Jeppe Juel med datter på skuldrene efter Bikinis sejr i Dansk Hoppe Derby 2017. Foto: Burt Seeger
Jeppe Juel med datter på skuldrene efter Bikinis sejr i Dansk Hoppe Derby 2017. Foto: Burt Seeger

Opdateret kl. 18:27

TRAVSPORT: For en god uge siden oplevede travtræner Jeppe Juel ét af karrierens store øjeblikke, da han som træner stod bag vinderen af Dansk Hoppe Derby, Bikini. Jeppe Juel havde dog overladt linerne til sin svoger, den svenske topkusk Peter Ingves, da Jeppe Juel selv skulle forvalte chancerne bag kollega Peter Jensens Barolo.

- Det var en kæmpe stor oplevelse og helt fantastisk for min far Niels Juel, som har været med i travsporten i en menneskealder. Bikini har taget løbet perfekt, og nu ser vi frem mod derbyrevanchen her på hjemmebanen i Aalborg om små to uger, fortæller Jeppe Juel, som har en overraskelse i ærmet.

- Det mest naturlige ville være, at Bikini starter i Aalborg Hoppe Championat om lørdagen, men jeg går faktisk og funderer på, om hun skal prøve kræfter med drengene i Aalborg Store Pris, smiler Jeppe Juel.

- Den tid, hun gik i Hoppe Derby, 1.12,3/2.000ma med kræfter i behold, rækker også mod hingstene, og det kunne være spændende at se, hvor langt det rækker, fortæller Jeppe Juel som mandag aften skal deltage i flere af løbene på Racing Arena Aalborg.

- Jeg har flere gode chancer. Blandet synes jeg, at det ser fornuftigt ud for Solvalla AS og bad Boy, som begge bør være med helt på stregen siger Jeppe Juel.

Der er ni løb på programmet mandag aften på Racing Arena Aalborg, og stævnet starter kl. 18.15.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden