Derfor gik den til Knud

Den NORDJYSKE kulturpris gik til Knud Sørensen. Her er begrundelsen

Langt over 100 var indstillet til kulturprisen. Af dem blev tre nomineret. Fra venstre Minna Johannesson, Knud Sørensen og Hans Holtegaard.
Langt over 100 var indstillet til kulturprisen. Af dem blev tre nomineret. Fra venstre Minna Johannesson, Knud Sørensen og Hans Holtegaard. Foto: Laura Guldhammer Thomsen

Den 87-årige Knud Sørensen blev den 16 til at modtage den NORDJYSKE kulturpris på 100.000 kr. og tog mod check og blomster på Studenterhusets scene under massive klapsalver.

Før Knud blev hyldet, havde chefredaktør Per Lyngby indledt selv prisoverrækkelsen med at gøre opmærksom på, at det at få prisen, men også det at blive nomineret, var stort og ærefuldt. Tre ud af flere end hundrede nemlig forfatter Knud Sørensen, skuespiller Hans Holtegaard og teaterinstruktør Minna Johannesson bestod feltet af i år.

- For at understrege at det ikke blot er ord, det med æren, har vi besluttet at sætte handling bag, således at de to nominerede, der ikke får den store pris, hver får 10.000 kr., sagde Per Lyngby.

Kulturprisen betyder noget særligt for de nominerede. For det er ”ens egne”, der indstiller. Læsere og brugere af NORDJYSKE har været flittige til at komme med forslag og begrunde. Hvad enten der var tale om topprofessionelle kunstnere, græsrødder, undergrund eller ildsjæle.

- Der er en stor interesse for og engagement i det kulturliv, som vi ikke kan være foruden. Den rigdom, den inspiration og de spark til samvittigheden, tankerne og energien holder samfundet i gang. Det flytter fornyelsen ind i vores hverdag, får os til at se nye muligheder og bliver på den måde en central medspiller både for erhvervsliv, det politiske liv og det offentlige, sagde chefredaktøren.

Han rettede også en tak til priskomiteens dommere: museumsdirektør Gitte Ørskou, Kunsten, teaterleder Peter Westphael, Randers Egnsteater, electronicakunstner Sofie ”Tone” Nielsen, forfatter Glenn Ringtved, chefredaktør Turid Fennefoss Nielsen og tidligere redaktionschef Elsebeth Dissing, NORDJYSKE, samt endelig professor Peter Stein Larsen, Aalborg Universitet

Det var den sidste, som foldede juryens begrundelse ud, inden formand Jørgen Kjær Jacobsen endelig afslørede, at det blev forfatter Knud Sørensen, som fik den NORDJYSKE kulturpris på 100.000 kr.

- At skrive et digt er intet. At afvente det alt, sagde Peter Stein Larsen

Og citerede på denne måde fra Paul la Cours bog ”Fragmenter fra en dagbog”.

- Der sad Knud så og ventede i nogle år på en poetisk åbenbaring, indtil han fandt ud af, at han måtte gøre noget andet. Så kom han frem til følgende - ”at skrive et digt er halvdelen, at opsøge det -alt!”

Siden debuten med ”Den røde kaffekande” (1965) er det så blevet til 50 års litterær produktion, hvor Knud Sørensen opsøgte, undersøgte og beskrev udviklingen og afviklingen af det gamle bondesamfund.

I sin karakteristiske underspillede, underfundige og indforståede stil.

Først som lyriker med digtsamlingerne ”Revolutionen i Tøvring” og ”Bondeslutspil”, siden med prosa i ”En landsbyhistorie”, ”Marginaljord”, ”En tid” og ”En befrielse”.

Og så igen som digter i sin høje alder med samlingerne ”Naturligvis”, ”Først nu” og den sidst udkomne ”Mere endnu”.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden