Frederikshavn

- Det er i offentlighedens interesse

Peter Nielsen (K) valgte at sende et internt papir til NORDJYSKE

Peter Nielsen handlede i offentlighedens interesse.
Peter Nielsen handlede i offentlighedens interesse.

FREDERIKSHAVN: Formanden for socialudvalget, Peter Nielsen (K), erkender, at den pågældende redegørelse fra Drachmannsvænget mere har form som et internt papir.

Det var med andre ord slet ikke meningen, at redegørelsen/det interne papir skulle nå frem til avisens spalter.

Alligevel valgte Peter Nielsen at sende papirerne til NORDJYSKE på mail.

- Ved sådan en sag er det vigtigt, at alle parter bliver hørt, så alle aspekter bliver belyst. Det er jo let at skyde på personalet, for de kan ikke skyde tilbage Jeg synes, det er relevant og i offentlighedens interesse, at vi hører de ansattes version. Derfor sendte jeg papirerne til NORDJYSKE, siger Peter Nielsen.

Han beklager dog, at de øvrige medlemmer af socialudvalget ikke fik mulighed for at læse det interne papir, før det blev bragt i NORDJYSKE Stiftstidende.

- Jeg har sendt en mail til medlemmerne, hvor jeg beklager forløbet. De skulle selvfølgelig have haft mulighed for at læse papirerne, siger Peter Nielsen, der oplyser, at der 1. september blev ansat en ny leder på Drachmannsvænget.

Udvalgsformanden har i øjeblikket ingen kommentarer til selve indholdet af den såkaldte redegørelse fra forvaltningen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden