Bryggerier

Det er jo smagen af havet og klitten

Maritima Porse, der er skabt i samarbejde med Thisted Bryghus, blev lørdag præsenteret og prøvesmagt i Europa i Nr. Vorupør

Så skal der smages. Knud Løkkegaard, til venstre,og Henrik Grønlund, til højre, præsenterede påskelørdag Niels & Sinne’s ny øl, Maritima Porse, for og med købmand Flemming Yde Larsen, Eurospar. Bagerst Kaj Hansen, der designer og fremstiller tilbehør til Niels & Sinnes Univers’  produkter, udstillinger og butiksopstillinger. Foto: Ole Iversen
Så skal der smages. Knud Løkkegaard, til venstre,og Henrik Grønlund, til højre, præsenterede påskelørdag Niels & Sinne’s ny øl, Maritima Porse, for og med købmand Flemming Yde Larsen, Eurospar. Bagerst Kaj Hansen, der designer og fremstiller tilbehør til Niels & Sinnes Univers’ produkter, udstillinger og butiksopstillinger. Foto: Ole Iversen

VORUPØR: ”Det er jo æ smaag a æ haw å æ klit”.

Sådan citerer Henrik Grønlund Niels, der sammen med sin Sinne gennem de seneste 300 år har udviklet og erindret livet ved havet, livet i Vorupør. Henrik Grønlund har skrevet den første bog og er godt i gang med bind to om Niels & Sinne - et univers, der både er en roman i flere bind og samtidig en nutidig fortælling om, hvad man kan ved havet, hvis man vil.

Lørdag præsenterede Niels & Sinne sin øl nummer to i den række af lokale madspecialiteter - det er nu omkring et halvt hundrede - som erhvervsforeningen - ja, sådan kalder Henrik Grønlund den, altså Niels & Sinne - har udviklet og præsenteret. Og, jo, tak, det går rigtig godt, alt taget i betragtning.

Niels & Sinne har længe ønsket at samarbejde med det lokale Thisted Bryghus, men da Niels & Sinne lancerede sin første øl i påsken 2010 på patentflaske, kunne Thisted Bryghus ikke være med. Derfor brygges og tappes den øl, der hedder Hawstok Øl, i Kolding. Men nu er altså en ny øl på banen, d.v.s. på butikshylderne: Maritima Porse: ”Brygmesteren har været særdeles rundhåndet med den håndplukkede porse fra de fugtige og sandede jorder i Nationalpark Thy,” fremgår det af etiketten. Og det er da også her, man kan læse, at Niels selv mener, at den øl, ”det er jo smagen af havet og klitten”.

Maritima Porse sælges for 59 kr. for to flasker, mens Hawstok Øl koster 85 kr. for to flasker. Den er lavet efter en opskrift, lokale Lis Harbo havde gemt i erindringen, og som nu er realiseret af mikrobryggeriet Trolden Bryghus i Kolding. Om den hedder det, at ”det er en go øl, når man er Pel Hajløs”, hvilket kan udlægges noget i retning af, ”når man er helt og aldeles udmattet af hårdt arbejde på havet”.

Det er Eurospar (tidligere Hillgaard), der er grossist på de to ølmærker fra Niels & Sinne, og købmand Flemming Yde Larsen fortæller, at salget af Hawstok Øl ikke er faldet sammen med det generelle fald i salget af specialøl i Danmark. Det tager han som et tegn på, at også Maritima Porse nok skal finde sin plads på markedet.

W

nielsogsinne.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden