Det Gamle Røgeri i Thisted forpagtes
Bjarne Madsen forpagter Det Gl. Røgeri fra 1. august
THISTED: Siden november i fjor har Det Gamle Røgeri i Hanstholm ved Johnny Sigato haft en filial i Thisted liggende på Nørretorv.
Konceptet i Thisted har lænet sig op ad Det Gamle Røgeri i Hanstholm, som har kørt både fersk og røget fisk fra Hanstholm til Thisted.
Det Gamle Røgeri er en kombination af butikssalg og café - restaurant, og filialen i Thisted har fungeret upåklageligt, men det blev efterhånden en for stor arbejdsbyrde for Johnny Sigato.
Løsningen på dette arbejdsmæssige problem var en forpagtning, og den har Bjarne Madsen fået, og den træder i kraft fredag 1. august.
Bjarne Madsen er ingen novice i fiskebranchen med 35 års erfaring.
I 29 år arbejdede han som driftsleder hos Hesselholt Fisk Eksport A/S, og derigennem lærte han Johnny Sigato at kende.
- Efter 1. august fokuserer Johnny på Hanstholm og jeg lægger fokus på Thisted, og det vil stadig være sådan, at vi kører det samme koncept som hidtil, forklarer Bjarne Madsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.