- Da jeg i februar 2015 valgte at oprette en blog, var det med hensigten, at inspirere andre og udvikle en kreativ side af mig selv.

- Grunden til, at jeg i starten tøvede med at gøre dette, var fordi jeg var bange for, hvad folk ville tænke om mig - også i en lille by som Brønderslev hvor man kender alle.

- I starten holdte jeg bloggen hemmelig. Jeg delte den ikke med mine nærmeste. Jeg ville være sikker på, at den var god nok til, at kunne vises frem. Men eftersom jeg fik flere læsere, oprettede jeg en Facebook-side, hvor man kunne følge med.

- Den første besked jeg fik var: "Vil du til at være fame?" Der ud over modtog jeg bare en masse positiv respons fra folk, der ønskede mig held og lykke. Efter bloggen havde stået på i et godt stykke tid og jeg havde deltaget i nogle arrangementer, blev jeg ofte mødt af spørgsmålet: Er det ikke dig der har en blog?

Man må tage det sure med det søde

- Jeg har oplevet, at nogle af mine veninder har smidt åndsvage kommentarer på min blog i håb om, at det ville ramme mig. Da jeg startede bloggen, var der nogen som tog det pænere end andre. Noget af det jeg laver, får folk til at rynke på næsen eller ryste på hovedet. Muligvis fordi, at de ikke kan forstå det.

- Det kan være svært at overbevise andre omkring, at det hele handler om, at du har noget på hjertet, som er så vigtigt for dig, at du synes det er værd, at dele med omverdenen. En simpel fritidsinteresse. Man er ikke egoistisk på grund af dette.

Kampen om at blive en anerkendt blogger

- Brønderslev er ikke den største by og her er ikke så meget byliv, som hvis man sammenligner med en by som København. Her er det svært at gøre sig bemærket og det er sværere at storme frem som blogger. I Brønderslev kender de fleste hinanden - af denne grund er det et oplagt sted, at skabe fordomme.

- Før jeg tog beslutningen om at blogge, brugte jeg evigheder på at tænke: "Er det her nu en god ide?" Min største frygt var, at jeg ikke ville blive taget alvorligt eller bakke ud igen efter blot en måned.

Kommentaren: “Du kan ikke være blogger, når du bor i en lille by som ingen kender", bemærker Sheila Voldby.

Efter jeg hørte dette, kunne jeg ikke rigtigt få sætningen ud af hovedet, jeg nærmest sov på den flere nætter efterfølgende. For hvorfor skulle jeg ikke kunne blogge i en by som Brønderslev? Det gik mig rigtig meget på og derefter skrev jeg indlægget:

"Det kan du bare ikke", netop da jeg fik af vide, at jeg ikke kunne. Jeg kunne ikke blogge der hvor jeg kom fra. Nogen mente ligefrem, at det var til grin, at jeg brugte tid på at blive til noget, et sted, hvor man ikke kan blive opdaget. Det tager kolossale mængder af energi fra en, at høre disse ord. For jo - selvfølgelig kan jeg da det.

Er København nu det eneste rigtige? Det er noget sludder. Man kan ikke sammenligne København og Brønderslev på nogen måde, der er store forskelle på de to byer. I København, vil jeg mene, at der er mere plads til forskelle og man bliver ikke set anderledes på, hvis man går klædt på en bestemt måde og skiller sig ud fra mængden. Derudover, kan man sagtens bruge en hel dag inde i København på eksempelvis shopping, caféer og events - det kan man ikke på samme måde her i Brønderslev. At bo i en by som Brønderslev, kræver noget af én selv. Det kræver reklame. Man skal frem i lyset, mænge sig og skabe den her side af sig selv, som man gerne vil have frem.

I en lille by som Brønderslev

Der er ikke noget galt med Brønderslev. Flyttede jeg herfra, ville jeg føle en hvis tomhed. Det her er selve "byen". Det er den jeg kender. Det er her jeg er vokset op. Så ville det være forkert af mig, at blive fornærmet, når jeg får at vide, at det at blive til noget her, ikke kan lade sig gøre?

- Jeg fik på et tidspunkt at vide, at jeg ikke lignede én, der kom fra Brønderslev. Jeg havde et outfit på i skole, hvor jeg fik kommentaren: "Det kan man da ikke gå med her, men man kunne nok, hvis det var i København."