Gebyrer

Det koster stadig at overholde tidsfrist

Hjørring Vandselskab er så forhippet på, at kunderne skal indberette deres forbrug elektronisk, at borgere, der ellers overholder tidsfristen, men afleverer indberetningen på papir, straffes med et gebyr på 50 kroner.


Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:29

Formanden for Hjørring vandselskab, byrådsmedlemmet Peter Duetoft (S), var ellers kritisk, da ordningen blev indført sidste år. Han gav udtryk for, at gebyret nok burde fjernes igen, men det er det altså ikke blevet. - Jeg kan godt huske, hvad jeg sagde, men jeg mener, at det er et rimeligt krav at stille. Foruden vandselskabets hjemmeside, kan man nemlig også bruge trykknaptelefonen, som alle bør kunne forstå at bruge, siger vandselskabets formand, der vurderer, at det er en meget lille minoritet, der stadig har drejetelefon. Hvis man ikke har en computer med Internetadgang derhjemme, men gerne vil indberette via vandselskabet hjemmeside, så kan man låne en computer hos vandselskabet - eller biblioteket for den sags skyld. Peter Duetoft går ligeledes ud fra, at borgerservice vil være behjælpelig ved tasterne, hvis Fru Hansen på 89 år kommer ind på borgerservice i Vrå, Hjørring, Sindal eller Hirtshals med sit indberetningskort; det kræver naturligvis, at hun på forhånd har aflæst måleren i privaten og skrevet det ned. Der er i øvrigt frist for indberetning 5. januar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden