Det lød ellers dejligt

Ét er imidlertid teori, noget helt andet praksis, og ældreomsorgsudvalget har kastet håndklædet i ringen.

Muligheden for at arrangere fællesspisninger efter serviceloven blev drøftet på det seneste møde i ældreomsorgsudvalget.

- Vi snakkede længe om det, men vi kom ikke en meter videre, siger udvalgets formand, Peer Thisted (S).

Målet med fællesspisninger er at forebygge ensomhed blandt svage ældre.

- Vi havde idé om, da vi begyndte på det, at det var rigtig spændende tankegang, siger Peer Thisted.

Men regler og praktiske problemer spænder ben.

Borgere, der kan deltage i fællesspisningen, skal være ude af stand til at selv at tilberede eller anrette et måltid mad, men i stand til at transportere sig til fællesspisningen, og skal også kunne holde styr på hvilken medicin, de skal tage før, under og efter måltidet.

De skal være med i madordningen og skal selvfølgelig have lyst til at deltage i fællesspisningen. Der skal ikke bruges tvang.

Selv hvis det lykkes at finde ældre, der lever op til alle disse krav, vil fællesspisningerne stadig give masser af bøvl. For der skal stadig smøres mad til om aftenen, og når de ældre kommer hjem, skal de måske have hjælp til wc-besøg og middagslur.

Maden til fællesspisningen skal bringes af den sædvanlige leverandør, men hvad nu hvis en borger bliver syg og må blive hjemme en dag? Og hvem skal hitte rede i hvilke portioner mad, der skal serveres for hvem?

Og er det egentlig kommunen eller private aktører, der skal stå for fællesspisningen? Nogle af de ældre har jo valgt privat hjemmehjælp.

- Det kan faktisk slet ikke lade sig gøre. Vi må bare acceptere at det er for besværligt, siger Peer Thisted.

Udvalget opfordrer i stedet byrådet til at understøtte fællesspisning ved en frivillig indsats eller via aktivitetsområdet, samt at overveje andre initiativer, der kan medvirke til at forebygge ensomhed blandt ældre.