Det siger de andre partier om Budget 2016
- Vi bar det igennem med S og SF. V og K så sig nødsaget til at skrive under, siger DF’s Flemming Rasmussen.
Lars Møller (V):
- Venstre er klar til at gøre det, der er nødvendigt med de økonomiske forudsætninger, vi kender i dag.
- Der var heldigvis fuld opbakning til vores forslag om at afsætte to millioner ekstra til tidlig indsats i sundhedsplejen. Vi har snakket om det i mange år. Nu gør vi noget ved det
- Borgerne kommer ikke til at mærke serviceforringelser. Vi bør efter min mening hvert år kunne reservere en pulje på en procent ved at gøre tingene anderledes. Det gør man i private virksomheder, og det kan kommunen også gøre.
Flemming Rasmussen (DF):
- Vi gik ind med to overordnede målsætninger, nemlig mere til ældre og mere til børneområdet. Og her fik vi, hvad vi synes er rimeligt.
- Og så vil jeg sige, at det i mine øjne er DF, SF og S som bærer dette igennem. Vi har været enige fra starten, så det er vores forslag, der har båret det. V og K troede de skulle komme med store krav, men min opfattelse er, at de faldt til patten og så sig nødsaget til at skrive under.
Peter E. Nielsen (K):
- Fra Konservatives synspunkt er der nogle kerneområder, nemlig at de ældre skal have den pasning og pleje de har brug for, og børn og unge skal have den uddannelse og pasning de har behov for.
- Med dette budget synes jeg, at vi rykker i den rigtige retning. Derudover er de tre millioner der er afsat til udvikling af de tre hovedbyer også noget med visioner og udvikling vi er glade for. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt for mig at nævne, at der er afsat det fornødne beløb til at Aalbæk Børnehave kan rykke ud af de midlertidige lokaler hvor de har været i tre år.
Christina Lykke Eriksen (SF):
- Vi vidste, at det ikke var et gavebord, og det er bestemt ikke et prangende budget, men heldigvis lykkedes det at finde en mio. til en ekstraordinær indsats på B&U-området. Det er bedre end ingenting.
- Tidlig indsats i sundhedsplejen er også vand på SF’s mølle.
- Jeg er også glad for, at vi har en budgetbemærkning om mere politisk fokus på integrationsindsatsen, og at borgerne skal sikres en mere overskuelig indgang til kommunen.
- Frey og -hac
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.