Frederikshavn

Bredt forlig om kommunens budget 2016

Kun Enhedslisten er uden for forliget i Frederikshavn Kommune

Borgmester Birgit Hansen (S) har som for et år siden samlet bred politisk opbakning om næste års budget. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Borgmester Birgit Hansen (S) har som for et år siden samlet bred politisk opbakning om næste års budget. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret 25. september 2015 kl. 17:08

FREDERIKSHAVN: Fem partier indgik torsdag aften bredt forlig om budgettet for Frederikshavn Kommune for 2016 samt overslagsårene 2017-2019.

De fem partier, der tilsammen repræsenterer 30 af byrådets 31 mandater, er Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti samt SF.

Kun Enhedslisten er, som for et år siden, ikke med i forliget.

Besparelser på en procent

- Jeg er glad for, at det igen er lykkedes at samle 30 af byrådets medlemmer om et fælles budget, og at vi alle 30 er enige om at fortsætte retningen med en ansvarlig økonomisk politik, siger borgmester Birgit Hansen (S).

Frederikshavn Kommune har det seneste halvandet år været igennem en økonomisk hestekur, og næste år beskæres serviceudgifterne med en procent, svarende til 25 mio. kr.

Til gengæld afsættes 7,5 mio. kr. til en række indsatsområder:

Sundhedsudvalget får ekstra to mio. kr. øremærket til tidlig, forebyggende indsats.

Oversvømmelserne sidste år i oktober betyder, at der reserveres to mio. kr. til ekstraordinær oprensning af vandløb.

Puljen til erhverv, turisme og kulturformål forøges med to mio. kr., og børne- og ungeområdet får en mio. kr. ekstra.

En pulje på tre mio. kr. reserveres til udvikling af byrummene i Skagen, Sæby og Frederikshavn.

Usikkerhed om 2017-2019

Med hensyn til overslagsårene 2017-2019 er det et budgetforlig med livrem og seler.

- Indtil vi kender den nye kommuneaftale er vi enige om at være forsigtige. Der er varslet et årligt kommunalt bidrag til en statslig omprioriteringspulje. Vores bidrag til denne pulje er på cirka 25, 50 og 75 mio. kr. i de tre overslagsår, og vi er enige om foreløbigt at indregne, at vi kun får tilbageført halvdelen af det årlige bidrag. Jeg vil hellere overraske positivt end at skulle ud og fyre og spare igen, som vi gjorde for et år siden, siger Birgit Hansen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden