Vejret

Hirtshals blæst omkuld af skumsprøjt og storm

Vind af stormstyrke har forvandlet Hirtshals Havn til et mekka af havskum

Få har bevæget sig ud i det ekstreme vejr i Hirtshals. Foto: Arturs Pirazkov
Få har bevæget sig ud i det ekstreme vejr i Hirtshals. Foto: Arturs Pirazkov

Opdateret kl. 16:32

Det er ikke unormalt, at blæsten i Hirtshals giver et solidt skub i ryggen på indbyggerne i havnebyen mod vest. Men torsdag kunne vejret slå de fleste om kuld.

Vejrtjenesten DMI har meldt om vindstød af stormstyrke, og det gælder ikke mindst i Hirtshals, hvor vindstødene har været helt op mod 26 meter i sekundet

Og selvom mange holder sig indendørs, er det ikke alle, der kan dy sig fra at gå ud i den barske vejr.

En af dem er hirtshalsbo og fotograf Arturs Pirazkov, der har fået masser af vind i håret denne torsdag eftermiddag, mens han har taget nogle opsigtsvækkende billeder skumsprøjt på Hirtshals Havn.

Arturs Pirazkov er også kendt som ”rævemanden”, der i to år har fotograferet en lokal ræv, der i folkemunde bliver kaldt Mikkel Ræv. Den er efterhånden blevet byens ”maskot”.

Gå til relaterede emner

Forsiden