Diætister: Drop light sodavand
Diætister giver 10 grunde til, hvorfor du ikke bør drikke light sodavand
Light sodavand er ikke sundt for kroppen og øger risikoen for diabetes 2 og hjertekarsygdomme.
Tv2.dk har opremset 10 grunde, som diætister har givet til abcnews.go.com, til ikke at drikke light sodavand.
Kroppen bliver forvirret
Kunstige sødemidler har en mere intens smag sammenlignet med rigtig sukker, og man får derfor et andet forhold til fødevarer med naturligt sukker.
- Kunstige sødemidler påvirker vores insulin, så kroppen går i en fedtlagringstilstand, der fører til, at man tager på i vægt, siger diætist Brooke Alpert.
Vægten kan forøges
Forskere fra University of Texas har i en undersøgelse påvist, at folk, der drikker light sodavand, i en periode over 10 år havde en 70 procent større forøgelse af taljemålet sammenlignet med folk, der ikke drikker light-sodavand.
Risikoen for diabetes 2 øges
Ifølge et studie fra University of Minnesota har man 36 procent øget risiko for at udvikle diabetes og forstyrre kroppens omsætning af næringsstoffer, hvis man drikker én light sodavand om dagen.
Sødestoffer giver ingen næring
Hvis man gerne vil drikke noget uden at tilføre kroppen kalorier, er det ifølge diætist Cassie Bjork bedst at drikke vand.
Sødemidler giver hovedpine
Tidligere studier af sødemidlet aspartam tegner et billede af, at sødemidlet kan give visse folk hovedpine.
Smilet forsvinder
Ved at have et overforbrug kan man ødelægge emaljen på sine tænder og dermed lave uoprettelige skader på sine tænder. Det skyldes, at light-sodavand er meget syreholdigt og derfor er skadeligt for tænderne.
Druk bliver farligere
De fleste ved efterhånden, at alkohol er fedende, og derfor kan det give god mening at skære ned på kalorieindtaget, når man går i byen ved at få sine drinks med light-sodavand.
Men forskning fra Northern Kentucky University har vist, at folk, der havde indtaget de sukkerfrie drinks, havde en højere koncentration af alkohol målt på deres ånde. Forskerne mener at det skyldes, at blodet kan absorbere de kunstige sødemidler hurtigere end sukker.
Sødemidlerne gør dig deprimeret
Set over en periode på ti år havde folk, der drak mere end fire dåser sodavand om dagen, 30 procent større risiko for at blive deprimeret, viser ny forskning fra American Academy of Neurology.
Er dårligt for knoglerne
Kvinder over 60 år har en større risiko for at få slidgigt end mænd, og forskere fra Tufts University har desuden fundet ud af, at sodavand inklusiv sukkerfri sodavand øger problemet.
Skadeligt for hjertet
En light-sodavand om dagen øger risikoen for hjertekarsygdomme, ifølge forskere fra University of Miami og Columbia University.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.