Din hund stammer fra en ulveflok i Sydøstasien
Menneskets bedste ven har sit udspring i Sydøstasien for 33.000 år siden, viser ny forskning
SVERIGE: Ny forskning har kortlagt menneskets bedste vens forhistorie ved hjælp af DNA.
Enkelte af hundene nåede 5.000 år senere så langt som til Europa. Andre vendte tilbage til Asien, til det nordlige Kina, hvor de for 10.500 år siden var en del af den anden migrationsbølge, der drog til Sibirien og Nordamerika.
Hvor og hvornår, ulven første gang blev gjort til et husdyr, er noget, der de seneste 10 år er blevet diskuteret meget intenst. De seneste resultater modsiger tidligere undersøgelser, der foreslår, at hunden blev domesticeret i Europa eller Mellemøsten.
- I løbet af de seneste 10 år har adskillige studier hævdet, at hunden kom forskellige steder fra, heriblandt Europa og Mellemøsten, forklarer Peter Savolainen, der er medforfatter og lektor i evolutionær genetik på KTH-Skolen for Bioteknologi i Sverige.
Hvad tænker hunde om mennesker?
I 2009 udgav vi en afhandling, der benyttede mitokondrie-DNA som grundlag, hvor vi for første gang foreslog, at hunden stammer fra Sydøstasien. Nu har vi sekventeret hele hundegenomer fra hele verden, og resultaterne er entydige. Hunde har deres udspring i Sydøstasien og afveg fra de moderne ulveracer for cirka 33.000 år siden,« fortæller Savolainen.
Den nye forskning er udgivet i tidsskriftet Nature.
Salvolainen og hans kollegaer sekventerede 46 genomer fra nutidige hunderacer fra Asien og resten af verden.
- Det nye ligger i, at vi har sekventeret hele genomer, og at prøveemnerne denne gang leverer en bedre geografisk dækning end ved tidligere undersøgelser. Så selvom der stadig er noget, der skal udføres, er jeg 95 procent sikker på, at det er hér, hundene skilte sig fra ulvene, forklarer Salvolainen.
Ifølge Salvolainen kan uoverensstemmelserne mellem de nye konklusioner og den tidligere forskning forklares ved en mangel på prøveemner fra Sydøstasien i de forrige undersøgelser.
Andre undersøgelser havde prøveemner fra områder i nærheden af Sydøstasien, fra Nepal for eksempel, men ingen fra selve regionen, fortæller Salvolainen og tilføjer:
- Uden prøveemner fra selve oprindelsesstedet kan man måske komme tæt på, men man kommer ikke frem til det rigtige svar.
Men ikke alle forskere er helt overbeviste.
Olaf Thalman fra Universitetet i Uppsala var hovedforfatter til en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Science i 2013, der udpegede Europa som oprindelsesstedet for hundens domesticering.
Han beskriver det nye studie som imponerende, men han er ikke overbevist om, at vores lodne venner stammer fra Sydøstasien.
Studiet gør brug af et meget imponerende datasæt og avancerede analyser. Men jeg er forbeholden over for de konklusioner, som forfatterne drager, forklarer Thalmann.
- Jeg tror ikke, at mysteriet om, hvor hunden stammer fra, er løst endnu. Vi har brug for forhistorisk DNA for at vide det med sikkerhed, udtaler Thalmann.
Katte har lige så stor overflade som et bordtennisbord
Professor Greger Larson, leder af det palæogenetiske og bioarkæologiske netværk ved Arkæologisk Afdeling, University of Oxford, er helt enig. Larson deltog ikke i den nye forskning, men han studerer forhistorisk DNA.
- Det er fantastisk at se alle de nye studier om hundens domesticering med endnu større datasæt og endnu mere avancerede analyser, skriver han i en e-mail til ScienceNordic. Han fortsætter:
- Men det er stadig udelukkende DNA fra nutidige individer, og jeg tror, at lige meget hvor mange nutidige genomer vi har, vil det altid kun være gætværk.
Alle tre forskere er dog enige om, at uden forhistorisk DNA voterer juryen stadig.
- Jeg mener, at intet vides med sikkerhed, før vi kan afprøve de spændende hypoteser om tidspunkt, lokation og domesticeringens efterfølgende historie, afslutter Larson.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.