DM i MTB i Slettestrand
Danmarkmesterskabet i MTB på lang distance skal køres i Svinkløv Plantage i weekenden 16.-17. august
SLETTESTRAND: Feriecenter Slettestrand og Cycling Nord har taget initiativ til at få DM i lang distance helt ud til ”Vandkantsdanmark”.
Den markerede MTB-rute i Svinkløv plantage kommer til at danne udgangspunkt for DM-ruten. Den er dog til lejligheden krydret med flere grusvejspassager, lidt asfalt og letkørte stier, så ruten bliver mere ”maraton-venlig”.
Hver omgang er på 25 km og skal for elitens vedkommende køres tre gange. Man kan dog også deltage i løbet, selvom man ikke dyrker sporten på eliteniveau. I så fald skal man ud på to omgange, hvilket også bliver noget af en prøvelse for de fleste. Børneklasserne kører på kortere omgange i samme terræn. Der vil være præmier til de tre første i alle klasser: Pengepræmier i eliteklasserne og sponsorpræmier i de øvrige klasser.
Den danske kvindelige MTB-rytter Annika Langvad er tredobbelt og forsvarene verdensmester i lang distance. De forsvarende danske mestre fra 2013 er Rikke Kornvig og Søren Nissen. Søren Nissen, der kører professionelt i udlandet er desværre forhindret i at deltage i år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.