DMI advarer: Vindstød af orkanstyrke i nat
Nordjylland risikerer væltede træer og tagskader den kommende nat
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:35
NORDJYLLAND: DMI advarer om, at noget der ligner storm vil ramme Nordjylland fra fredag aften og natten til lørdag.
- Noget ravage bliver der. Væltede træer og tagskader, forudser vagthavende meteorolog Jørn Thomsen fra DMI.
Hårdest ramt bliver området ved Skagerak-kysten, hvor der ved midnatstid kan komme meget kraftige vindstød, ifølge DMI.
- Især i Jammerbugten kan der godt blive rigtig storm i et par timer med vindstød op til orkanstyrke, forventer Jørn Thomsen.
Hele Nordjylland vil ikke blive ramt af stormlignende vejr, men der vil komme kraftig blæst overalt i regionen.
Blæsten tager for alvor til fredag aften og skulle kulminere lidt efter midnat, ifølge DMI’s vejrprognose.
Jørn Thomsen understreger dog, at det bliver forholdsvis kortvarigt og ikke så slemt som under stormen Bodil.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.