London

Dobbelt Carina-sejr ved OL

Den aalborgensiske bueskytte Carine Rosenvinge Christiansen er klar til 1/8-finalen efter to sejre mandag eftermiddag

Carina Christiansen er videre til ottendedelsfinalen. Foto: Torben Hansen
Carina Christiansen er videre til ottendedelsfinalen. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 22:08

LONDON: Carina Rosenvinge Christiansen fortsætter med at promovere den nye danske kultsport bueskydning - mandag eftermiddag skød aalborgenseren sig videre til 3. runde i den individuelle turnering efter to sejre. Først vandt hun 7-3 over australske Elisa Bernard. Her tabte Carina Christiansen ellers første sæt, men derfra tog hun teten i kampen og fik også mere styr over skydningen. Mod slutningen satte hun flere tiere og niere, og her kunne den 58.-seedede australier slet ikke være med.

Carina Christiansen fik kun en halv time til at sunde sig, før hun skulle i aktion i 2. runde mod Le Chien-Ying fra Taiwan, men det var også nok. I en meget tæt dyst vandt nordjyden med 6-4. Afgørelsen faldt, da modstanderen fra Taiwan kiksede sit sidste skud, hvor hun eller kunne have vundet med en tier.
- Det var helt fantastisk, og jeg nød bare så meget at være derinde. Det var en tæt kamp i sekstendedelesfinalen, for vi var begge godt skydende. Men hun havde pres på sig, fordi hun vidste, hvad hun skulle i sidste pil, og jeg nåede at tænke, den kan hun godt sætte langt ud, siger Carina Rosenvinge Christiansen.
Carina Rosenvinge Christiansen får nu et par dages hvile, inden det på torsdag 2. august gælder 1/8-finalen ved OL.

Exit for Jager

Holdkammeraten Maja Jager måtte til genæld erkende, at første kamp også blev den sidste. Efter et sandt drama tabte hun i shoot-off til tyske Elena Richter.

De to skytter havde hver vundet to sæt og spillet et sæt uafgjort, og dermed skulle kampen afgøres med blot en pil til hver skytte. Her satte tyskeren en nier, mens Maja Jager måtte nøjes med en otter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden