Død efter arbejdsulykke
55-årig mand klemt mellem traktor og halmvogn
Opdateret 24. juli 2013 kl. 09:11
BROVST: En 55-årig mand omkom tirsdag eftermiddag ved en arbejdsulykke på en gård på Kokkedalsvej omkring fem kilometer syd/vest for Brovst.
Ifølge oplysninger fra Nordjyllands Politi, blev manden, der var landbrugsmedhjælper på gården, klemt mellem en traktor og en halmvogn.
Det var gårdejeren selv, der fandt medhjælperen, og slog alarm.
Svære skader
- Vi fik meldingen klokken 16.29. Da vi ankom til stedet, var redningsmandskabet allerede i gang med at genoplive manden, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Aage Pedersen.
Den 55-åriges skader var dog så store, at der ikke var noget at stille op, og han blev erklæret død klokken 17.00.
Ifølge Aage Pedersen kom den 55-årige fra Løgstør-egnen.
Omstændighederne skal afklares
Vagtchefen oplyser, at det er uklart, hvad der førte til ulykken, ligesom der ikke er overblik over, hvad manden var i gang med, da ulykken indtraf.
Arbejdstilsynet er nu i gang med at undersøge omstændighederne bag ulykken nærmere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.