Dødsfald
‡ Lilly Larsen, Tykskovvej 6B, Tårs, 87 år. Som ung arbejdede hun ved Røde Kors i Brønderslev, inden hun blev gift med Thomas Larsen fra Ajstrup. Efter at have tjent på forskellige gårde bosatte parret sig i Hiens Hus (Hedens Hus), i nærheden af Tidemandsholm. Mens Thomas kom til at arbejde ved amtet, blev Lilly hjemmegående hustru og kom ikke ud på arbejdsmarkedet. Dog hjalp hun til hos de omkringboende landmænd, når der var travlt med roehakning og kartoffeloptagning. I 2001 flyttede Thomas og Lilly til Sæsing Gl. Mejeri, hvor Thomas døde året efter. Lilly Larsen var et beskedent og rart menneske, der ikke stillede de store krav til tilværelsen, men kun ønskede at leve i fred og fordragelighed med sine medmennesker. Der var ingen børn i ægteskabet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.