Dømt for sadomasochisme mod 13-årig

25-årig mand dømt for seksuelt forhold med en mindreårig pige

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 19:18

JAMMERBUGT: En 25-årig mand blev torsdag dømt i en usædvanlig sex-sag, hvor han er den sjette mand, der er dømt for at have haft et seksuelt forhold til den samme 13-årige pige.

Fælles for dommene er, at den mindreårige pige selv havde opsøgt mændene på datingsites. Det fortæller anklager Peter Rask.

Torsdag blev den 25-årige så idømt tre måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste for flere sadomasochistiske forhold med den 13-årige i sommeren 2015.

Også her skete de seksuelle forhold efter fælles aftale - og det er en formildende omstændighed, fortæller Peter Rask.

- Det kan også ses på sanktionen, at det er en formildende omstændighed, siger han.

Kontakt på datingsites

Den 25-årige erkendte sigtelserne mod ham. Det samme har de andre mænd, der har været mellem 15 og 26 år, gjort.

Det var pigens forældre, der startede rækken af straffesager, da de opdagede, at hun havde kontakt med mænd - også mænd uden for Nordjylland.

Pigen har selv forklaret, at hun fik kontakt med mændene på datingsites, men også at hun havde oplyst dem om, at hun kun var 13 år.

Ifølge anklager Peter Rask er der flere sager på vej mod mænd, der har haft et seksuelt forhold til pigen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden