- Dopingsag har ligget død

Kendt forsvarsadvokat mener, at den omfattende dopingsag mod to Hjørring-brødre har været syltet af politiet. Han går nu efter at få dem frikendt.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

To Hjørring-brødre har nu i mere end to år været sigtet for omfattende fremstilling af ulovlige dopingmidler i et laboratorium på Kingosvej i Hjørring, og de kommer formentlig til at vente en rum tid endnu, før deres sag kommer for retten. I november sidste år lød udmeldingen fra Nordjyllands Politi, at der ville være et anklageskrift klar inden jul. Det kom ikke til at holde stik, og nu lyder beskeden, at sagen vil være klar i løbet af en måned, men derefter skal der så findes tid til den i retten. - Det har været en omfattende efterforskning og vurdering af, hvor mange personer, der skal rejses tiltale imod, siger politiassessor, Aksel Stigaard. Det blev også betegnet som en meget omfattende og alvorlig sag, da den rullede i januar 2010. Ligget død Men sagen har siden også været bevidst nedprioriteret hos poltiet, mener de to sigtedes advokat, Michael Juul Eriksen. - Der har været lange perioder, hvor der er ikke er sket spor, og hvor sagen har ligget død, lyder det fra Michael Juul Eriksen, der betegner det som en usædvanlig lang behandlingstid. - Jeg har dog oplevet, at sager har ligget længere, men det er som regel noget med økonomisk kriminalitet, som ikke er i høj kurs hos politiets anklagere, siger Michael Juul Eriksen. Aktion for to år siden Det var 20. januar 2010, at politiet slog til mod doping-laboratoriet på Kingosvej. Der blev blandt andet fundet kolber, vægte, rysteapparater og 15.000 tomme glasampuller, der var klar til at blive fyldt med ulovlige stoffer. Den yngste bror, der er i slutningen af 20'erne, blev anholdt kort efter ransagningen, mens den tre år ældre storebror blev anholdt, da han et par uger efter vendte hjem fra ferie i udlandet. Hård belastning - Det er en hård belastning for folk at vente så lang tid på en afgørelse. Det er da også noget, som retten skal tage hensyn til, hvis der bliver tale om en straf. Jeg går efter frifindelse, siger Michael Juul Eriksen. De to brødre sad varetægtsfængslet nogle måneder efter anholdelserne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.