Drenge reddede pige op af ishul

Tre elever er belønnet med 5000 kroner hver for at redde klassekammerat

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SULDRUP:Det var en kold skoledag i januar 2014, og næsten hele 5.A fra Suldrup Skole var i det store frikvarter blevet fristet til at gå ned bag ved skolen og glide rundt på isen på mosehullet.

Der må de ellers slet ikke være uden voksne.

- Pludselig var der en af pigerne, der skreg virkelig højt, og så kunne vi se, at hun var faldet igennem isen, fortæller Sofus Emil Silfverberg Andreasen.

- Hun havde ikke hørt, at vi havde snakket om, at vi skulle holde os fra de smattede steder. Hun var røget helt ned i vandet, kun hovedet var oppe, siger Mads Nørgaard Jensen.

- Så skulle der tænkes hurtigt. Jeg lagde mig på maven og skøjtede hen til hende og fik fat i hende, men jeg kunne ikke holde hende alene. Så kom Mads også ud og hjalp, og til sidst kom Tejs, og så fik vi hende op, fortæller Sofus og og tilføjer:

- Men hun mistede en støvle. Det var heldigvis et lille tab.

Nu er Sofus Emil Silfverberg Andreasen, Mads Nørgaard Jensen og Tejs Forfang Sørensen blevet belønnet med 5000 kroner hver af ”Komiteen til forebyggelse af ulykker og til belønning af redningshandlinger”, en pulje under Carnegiefonden.

Det var deres klasselærer, Vagn Mikkelsen, der indstillede dem.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.