Du kan stadig nå at indstille din kandidat

Fredag er sidste chance for at pege på hvem du mener, skal hædres med Den NORDJYSKE Initiativpris på 100.000 kr.

NORDJYLLAND:På fredag 20. februar 2015 er det sidste chance for at indstille kandidater til Den NORDJYSKE Initiativpris, som hædrer, påskønner og fejrer de ildsjæle, som gør hverdagen lettere for andre. Der er således stadig tid til at indstille netop den nordjyske person, organisation eller virksomhed, som i dine øjne udretter noget helt specielt og som fortjener hæder og anerkendelse. Prisen uddeles 10. marts 2015 på NORDJYSKE Mediers årsmøde og er på 100.000 kr.

Der er, som listen af allerede indstillede viser, masser af nordjyder, der på den ene eller den anden måde gør Nordjylland til et bedre sted at være. Men der er mange flere der fortjener en plads på listen, og dem vil vi meget gerne have med i spil, før prismodtageren skal findes.

Mulighederne er mange, så længe man blot holder sig fri af kultur- og idrætslivets mange ildsjæle. Dem hædrer vi med henholdsvis Den NORDJYSKE Kulturpris og Den NORDJYSKE Idrætspris.

Yder er ekstra indsats

Da der ikke er tale om en erhvervspris, er det heller ikke den fremadstormende virksomhed, man skal bringe i spil. I stedet skal tankerne sendes i retning af alle dem, der yder en indsats for andre og som er der, når der er behov for en hjælpende hånd og som tænker i handlinger frem for profit.

Det kan være personer, men det kan også være virksomheder, der inkluderer mennesker, som ellers har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, eller en nordjysk organisation, hvis indsats for andre man synes skal påskønnes. Ja, det kan også være dem der sikrer at landsbyen overlever, at udsatte unge ikke ender i kriminalitet eller som står parat til at hjælpe flygtninge på plads i deres midlertidige hjem. Kort sagt gives prisen til nogen, der af egen drift tager initiativ til eller arbejder for, at Nordjylland skal være et godt sted for alle at leve deres liv.

Kort begrundelse

Når alle indstillinger er i hus bliver de præsenteret for et dommerpanel, der foretager den endelige udpegning af årets prismodtager.

Dommerpanelet består af samfundsforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet, projektleder og tidligere leder af Aalborg Karneval Klaus Bystrup, formand for Aalborg Stiftstidendes Fond Jørgen Kjær Jacobsen samt repræsentanter for NORDJYSKE Medier.

Du kan indstille dine kandidater på tre måder: Send en mail til initiativpris@nordjyske.dk, brug linket på NORDJYSKE.dk eller benyt kuponen, som jævnligt bringes i NORDJYSKE Stiftstidende. Skriv navn på din kandidat og en kort begrundelse for at netop denne person, organisation eller virksomhed bør modtage initiativprisen, så har du gjort dit til, at den helt rigtige modtager findes og hædres.

De er allerede indstillet:

Aktivitetscentret Beltoften, Gistrup

Akuthjælperne, Agger

Alice Hansen og Jørgen Spelling

Allan Ritter Andersen, Løgstør

Anja Ringgren Lovén, DIN Nødhjælp

Arndt Hüttel Sørensen, Sæby

Bas Bio, Brønderslev

Bent Højgaard, Skørping

Birgit Hansen, borgmester i Frederikshavn

Brønderslev Folkekirke

Cafe Parasollen, Aalborg

Christian Hartmann, Nørlev

Dorte Stigaard, direktør, RN

Erling Graff Andersen, Nykøbing Mors

Ernst Trillingsgaard, Aalborg

Esther Sørensen, Nørresundby

Eva Haugum, Hjallerup

Fødselsdagskompagniet, v/Line Løth Hansen

Hanna Pedersen og Niels Peter Svenstrup Thomassen, Aalborg

Helle Christensen, Dronninglund,

Hjerneskadeforeningen Thisted

Hyggeholdet, Dybvad Ældrecenter

Jesper Holmelund, Hjørring

Kasper Lau & Sind for Unge, Frederikshavn

Kattehjemmet Bæklunds Venner, Hjørring

Kristian Halkjær, Hirtshals

Lars Johansen, Dronninglund

Lions Club Aalborg Limfjorden

Mads Nygaard, Hjørring

Marianne Blangstrup Dahl & Majbrit Højgaard Skibelund

Merete Bonde Pilgaard, Venligboerne

Mette B. Christensen, Roslev

Mikkel Vejnø Risager, Aalborg

Morten Fals, Aalborg Pirates

Nordjysk Dyreredning

Personalet på fremtidens plejehjem, Nørresundby

Poul og Elsie Thomsen, Gatten

Sind Hjørring

Sind Hjørring, Jane Larsen og Erik Kristoffersen

Steen Pedersen, Hobro

Svend Larsen, Dronninglund

Syrian Touch-gruppen, Aalborg

Søren Virenfeldt og hans medarbejdere, Farsø

Thomas Nymann, Asaa

Thomas Overgaard, Aalborg

Tolstrup-Stenum Friskole

Tuba, Aalborg

Aalborg Menighedspleje

Åse Gahner Klemmensen, Hjørring

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.