Duen og øen i O’et
Morsø Kommune får ny visuel identitet fra Finn Nygaard Design, men alt bliver ikke skiftet ud med det samme
MORS: En due på en gren er med udgangspunkt i Dueholm Kloster motivet i købstaden Nykøbings byvåben. Den er også storkommunen Morsøs visuelle vartegn i en mere stiliseret udgave.
Og nu har duen endnu engang fået strammet sine linjer op og er fløjet ind midt i O’et på Mors. Her knejser den som blikfang i Morsø Kommunes nye visuelle identitet, der i går blev præsenteret på borgmesterkontoret med deltagelse af ophavsmanden, grafiker Finn Nygaard, Jørsby.
- Der er så mange kvaliteter på Mors, men de bliver ikke altid kommunikeret ud til det øvrige Danmark. Det er vigtigt at tale om, at vi har en perle som Mors, og her hjælper en stærk visuel identitet, siger Finn Nygaard.
- Vi havde efterhånden behov for at få opdateret kommunens hjemmeside, også fordi den bliver brugt helt anderledes end for blot fem år siden. Det blev startskuddet til at iværksætte arbejdet med en helt ny identitet, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen (V).
Identiteten vil i løbet af i år gradvist blive taget i brug i forbindelse med arrangementer. Først Forårsmessen i Nykøbing Hallen i den kommende weekend, så Skaldyrsfestival, By Night-arrangementer, Kulturmøde, 100 Miles Ultraløb, Træskibs Sejlads, Østers & Muslingepremiere og Halloween.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.