Suldrup

Duft af sommer på ældrecenter

Himmerlandshaven på udflugt

I forbindelse med Mandeklubbens udflugt til Boldrup var der bl. a. tid til at klappe dyrene. Privatfoto
I forbindelse med Mandeklubbens udflugt til Boldrup var der bl. a. tid til at klappe dyrene. Privatfoto

SULDRUP: Selvom mange af de ansatte har været af sted på ferie, har der stadig været tid og overskud til, at beboerne på Himmerlandshave Ældrecenter i Suldrup har oplevet ”en duft af sommer”.

Når vejret har været til det, har beboerne typisk hygget sig i gårdhaven med spil og andre aktiviteter. Den ugentlige kørestolskaravane har også været i fuld gang sommeren igennem, og på de mere kølige og regnfulde dage er der bl. a. blevet syltet bær, som ældrecenter har fået foræret af venlige borgere i Suldrup, samt hygget med sang, spil, snak og oplæsning.

Mandeklubben, som mødes hver onsdag, har derudover besøgt landbrugsmuseet i Boldrup. Her fik beboerne et indblik i landbrugslivet slutningen af 1800-tallet – og der blev også tid til at ”klappe” nogle af dyrene.

Mændene besøgte også udstillingen ”Håndværk og husflid” på Spillemandsmuseet i Rebild, hvor de prøvede at lave reb i de arbejdende værksteder.

På tilsvarende vis har damerne været på udflugt til Nibe Havn, hvor de nød rundstykker og kaffe - samt den flotte udsigt ud over fjorden.

Gå til relaterede emner

Forsiden