Fodbold

Duncan kan dunke AaB

FCM-angriberen ser dog stadig mesterskabskampen som piv åben

Morten ”Duncan” Rasmussen indrømmer, at der er blevet snakket Superliga i landsholdslejren, men nu er fokus tilbage på aftenens venskabskamp på Wembley. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Morten ”Duncan” Rasmussen indrømmer, at der er blevet snakket Superliga i landsholdslejren, men nu er fokus tilbage på aftenens venskabskamp på Wembley. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix Scanpix Denmark

LONDON: Han var i foråret 2011 med til at frelse AaB fra en truende nedrykning, men i dette forår skal han forsøge at holde AaB nede i tabellen som angriber hos duksene fra FC Midtjylland.

- Jeg synes da, det er fedt for AaB, at de gør det så godt, og at de er fri for alt den nedrykningssnak, som der desværre var, da jeg spillede deroppe. Men nu spiller jeg i FCM, og jeg vil selvfølgelig gøre alt, hvad der står i min magt til at vi slutter over AaB i tabellen, siger Morten ”Ducan” Rasmussen.

Allerede søndag 16. marts tørner de to hold sammen på NORDJYSKE Arena, men det bliver ifølge angriberen ikke en kamp, der afgør noget som helst.

- Alle vores kampe fremover bliver vel næsten skreget ud til at være mesterskabskampe, men der er altså 13 kampe tilbage, så der går langt tid, før man kan tale om, at tingene er afgjort. Jeg ved godt, at Ståle Solbakken har udtalt noget andet, men det er jeg ikke enig med ham i, fastslår Morten Duncan.

Han ser i første omgang frem til onsdagens landskamp på Wembley, hvor han håber på spilletid.

- Min selvtillid er helt i top, sådan som foråret har formet sig. Selvfølgelig har Nicklas (Bendtner, red) spillet på et sindssygt højt niveau, så han er klart førstevalg. Men jeg synes nu, at vi er andre, der efterhånden byder godt ind, fastslår han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden