Dyr i sneen på museum
Museet i Skive åbner vinterudstilling
MORS: Museet på Havnevej i Skive, som nu kalder sig Krydsfelt Skive, har en ny udstilling på trapperne.
Den 28. november åbner udstillingen ”Dyr i Sneen”.
Udstillingen fortæller historierne om, hvor de dyr, vi kender fra sommerlandet, er om vinteren, og hvordan de har løst problemerne med mangel på føde i den kolde tid. Udstillingen viser alt fra fugle over kryb og insekter til fjordens liv. Udstillingen omfatter både levende smådyr og udstoppede større dyr.
Med ustillingen ønsker museet at fortælle om de omstillingsevner, dyrene er nødt til at have for at overleve de skiftende årstider i Danmark. Hvor de tre af årstiderne sjældent giver problemer for de nordiske dyrearter, så er vinteren med dens kulde og knaphed på føde en sand udfordring. Udstillingen strejfer lige sommeren og efteråret, men sigter mest på at portrættere den årstid, der kan ses lige udenfor.
Udstillingen om dyrene ved vintertide kan ses indtil 11. januar 2015.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.