Voldtægt

Eftersøgning ved sø: Mand anholdt for voldtægt af ni-årig

Politiet har både torsdag og fredag søgt efter tekniske beviser for forbrydelsen ved et afspærret område nær Legind Sø på Mors

Det er en mulig voldtægt af en ni-årig pige, der førte til den storstilede undersøgelse af et muligt gerningssted ved Legind Sø hele fredag. Foto: Bo Lehm
Det er en mulig voldtægt af en ni-årig pige, der førte til den storstilede undersøgelse af et muligt gerningssted ved Legind Sø hele fredag. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Opdateret 02. juli 2018 kl. 10:46

LEGIND: En voldtægt af en bare ni år gammel pige er årsagen til den storstilede eftersøgning, der både torsdag og fredag foregik ved Legind Sø på Mors. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Midt- og Vestjyllands Politi har fredag klokken 12.20 anholdt en 34-årig mand og sigtet ham for voldtægten samt frihedsberøvelse af den bare ni-årige pige.

Voldtægten skete ifølge politiets oplysninger onsdag 13. juni, men pigen har først fortalt om voldtægten i starten af denne uge.

- Den foreløbige efterforskning peger på, at forbrydelsen skete onsdag den 13. juni mellem kl. 18.00 og 20.30. Pigen blev lokket ind i mandens bil i Vinderup nord for Holstebro, fortæller politiinspektør Hans Roost, Midt- og Vestjyllands Politi.

Herefter skulle den 34-årige have kørt pigen et stykke væk fra søen til et foreløbig uidentificeret gerningssted, hvor voldtægten skulle være begået. Derefter kørte manden pigen tilbage til det sted, hvor han havde lokket hende ind i sin bil, bekræfter Hans Roost overfor nordjyske.dk.

Han oplyser til nordjyske.dk, at man kender den 34-åriges fortid, men ønsker ikke at kommentere oplysninger på eb.dk om, at den 34-årige skulle have begået en voldtægt mod et barn og forsøgt samleje med andre mindreårige piger.

Politiinspektøren bekræfter også, at pigen er blevet videoafhørt.

Af hensyn til den videre efterforskning kan politiet ikke oplyse yderligere, hverken om sagen i sin helhed eller om resultaterne af aktionen ved Legind Sø.

Den 34-årige mand blev klokken 12 fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Herning.

Anklagemyndigheden begærede lukkede døre af hensyn til pigen og den videre efterforskning, men inden dørlukningen nægtede den 34-årige sig ifølge eb.dk skyldig i sigtelserne om voldtægt af den 9-årige pige.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden