Mand sigtet for voldtægt af 9-årig pige - han er også sigtet i Emilie Meng-sagen
Den 34-årige mand som blev varetægtsfængslet i fire uger for voldtægt og frihedsberøvelse er stadig sigtet for drabet på den 17-årige Emilie Meng fra Korsør

Voldtægten af den 9-årige pige var årsagen til en storstilet eftersøgning af tekniske beviser ved Legind Sø på Mors torsdag og fredag i sidste uge, hvor et stort område var afspærret af politi og hjemmeværn. Foto: Bo Lehm
Voldtægten af den 9-årige pige var årsagen til en storstilet eftersøgning af tekniske beviser ved Legind Sø på Mors torsdag og fredag i sidste uge, hvor et stort område var afspærret af politi og hjemmeværn.
Emilie Meng forsvandt natten til 10. juli 2016 efter en bytur og blev sidst set ved stationen i Korsør. Halvanden måned efter Emilie Mengs forsvinden blev den nu 34-årige mand anholdt og sigtet for drabet.
Efter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde undersøgt hans køretøjs navigation og angiveligt konstateret, at han ikke havde været i Korsør den pågældende nat, Emilie Meng forsvandt, blev han løsladt igen. Uden at have været stillet for en dommer.
Politiet har dog valgt at opretholde sigtelsen.
- Politiet har ikke frafaldet sigtelsen mod min klient i forbindelse med Emilie Meng-sagen. Men det forventer jeg sker. Der er jo ingen forældelsesfrist i drabssager, så politiet kan opretholde sigtelsen. Men det er min klare forventning, at den vil blive frafaldet, siger advokat Jesper Gad til B.T. Han er beskikket forsvarer for den varetægtsfængslede lastbilchauffør.
Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil hverken be- eller afkræfte, om sigtelsen mod den 34-årige er opretholdt.
Den 34-årige mand nægter sig skyldig i frihedsberøvelse og voldtægt af den 9-årige pige.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.