Ejendomsmæglerfirma i Løkken skifter navn

Jesper Foget (th) købte sidste år Bredvig af ejeren Fritz Bredvig (tv) Arkivfoto
Jesper Foget (th) købte sidste år Bredvig af ejeren Fritz Bredvig (tv) Arkivfoto

Det kendte ejendomsmæglerfirma Bredvig i Løkken skifter navn til Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Foget.

Det sker nu, og det hænger sammen med en omfattende fornyelse af firmaet, der skiftede ejer tilbage i september 2015 og blev officielt i januar 2016.

Det er ejendomsmægler Jesper Foget Pedersen, der efter 15 års ansættelse hos Bredvig, som nu står i spidsen af firmaet.

- Jeg vil bevare de stærke værdier, som kunderne har oplevet i samarbejdet med virksomheden Bredvig igennem de sidste 52 år. Herunder naturligvis den personlige kontakt. Det er vigtigt for mig at bevare en god dialog i det daglige arbejde med kunderne og fastholde den personlige kontakt i det opfølgende arbejde. Til sidst, men ikke mindst, er det altafgørende for mig at kunderne føler sig trygge og i gode hænder hos mig, siger Jesper Foget Pedersen.

Udover navneskiftet og et nyt logo er der flere forandringer i gang i firmaet, der skal komme kunderne til gode.

- Det er vigtigt for mig, at være innovativ og opdateret i forhold til den rivende udvikling, der er i markedsføringen på boligmarkedet. Konkurrencen er hård, og med mange medspillere i branchen finder jeg det yderst vigtigt, hele tiden at være på forkant i min markedsføring. Jeg har derfor allerede investeret stort på dette område. Blandt andet vil jeg gøre brug af et nyt redskab; Salesbooster, som tillader at målrette den online markedsføring, udtaler Jesper Foget Pedersen.

Det er et redskab, der vil komme kunderne til gode. For med det unikke værktøj kan Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Foget nemlig henvende sig til mere præcise og geografisk afgrænsede målgrupper og øger dermed mulighederne for salg af boliger markant. Desuden vil der være stort fokus på online annoncering.

Samtidig byder forandringerne også på nye målsætninger for ejendomsmæglerfirmaet. Udover at være førende i Løkken vil Ejendomsmæglerfirmaet Jesper Foget kunne tilbyde kunderne salg og køb af hus også i Aalborg-området, hvor Jesper Foget Pedersen er født, opvokset og pt. bosiddende i Vadum.

Jesper Foget Pedersen er også medlem af Ejendomsmæglernes Landsorganisation ELO.

Kontoret vil fortsatte ligge på samme adresse Søndergade 27 i det gamle gule historiske Løkken hus, hvor ejeren glæder sig til at tage imod nye, såvel som gamle kunder.

- Jeg glæder mig til den nye start og til at samarbejde med de mange gamle som nye kunder, siger Jesper Foget Pedersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden