Elever udfordres naturvidenskabeligt

Eleverne udfordres på Sct. Mariæ Skole

Eleverne udfordres på Sct. Mariæ Skole

Eleverne på Sct. Mariæ Skole skal i denne uge fordybe sig i naturvidenskabelig viden om kroppens to vigtigste organer, når de skal finde løsninger til, hvordan man booster hjernens præstationer.

Hvad skal der til for at få hjernen til at yde sit bedste?

Gennem arbejde med hjernen og hjertet skal eleverne i 6. og 7. klasse på Sct. Mariæ Skole i Aalborg arbejde med at designe løsninger, der øger deres muligheder for at præstere godt i skolen.

De får bl.a. inspiration til at se på indeklimaets betydning for læringen og på om musik kan gøre dem bogligt stærkere.

Eleverne skal selv udvikle ideer, opsætte hypoteser og teste videnskabeligt, om deres hypoteser holder. Endelig skal de udvikle prototyper. Ugen afsluttes med en kåring af det bedste projekt.

Aktiviteterne foregår til og med fredag i forbindelse med den landsdækkende Naturvidenskabsfestival.

Årets nationale tema er "Hjerne og Hjerte".

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.