Elfenbenstårn?

KRISE:Til en dansk statsministers funktioner har i flere år været de ugentlige pressemøder - i fuld offentlighed med tv-dækning, så alle kan følge med. I Helle Thorning-Schmidts foreløbige statsministertid har den ugentlige seance udviklet sig til en politisk livsfarlig oplevelse. Senest i den forgangne uge, hvor Thorning-Schmidts ageren satte nye rekorder i pinligheder og væven uden om. Få timer inden pressemødet havde statsministeren måttet aflive den højt profilerede betalingsring omkring hovedstaden. Et projekt, som hun gang på gang havde fremhævet skulle gennemføres, fordi det fremgik af regeringsgrundlaget - den meget omfattende og detaljerede beskrivelse af den S-ledede regerings politik. Så fast formuleret, at man kan opfatte teksten som et krav fra - og til - det politiske flertal, som regeringen burde kunne mønstre. Nu viste det sig så bare, at så fast var det altså heller ikke. DET VAR ikke SF, der sprang fra den betalingsring. Det var heller ikke de Radikale, der sagde nej. Og det var slet ikke Enhedslisten, det parlamentariske støtteparti. I al sin enkelthed var det socialdemokraterne selv, der veg tilbage. Skræmt af protester fra en række S-borgmestre på den københavnske vestegn. Og fra en fagbevægelse, der netop nu forhandler sig til overenskomster, der betyder reallønsnedgang - og som en endnu en transportskat yderligere ville reducere. Men oveni - og nok så væsentligt - viste det sig, at den særlige københavnske betalingsring økonomiske forudsætninger var aldeles uholdbare. Et provenu på to milliarder forsvandt, så der kun var et par hundrede millioner til billigere busbilletter og investeringer i kollektiv trafik. FORESTILLINGEN har været ynkelig - og troværdighedsdræbende. For Helle Thorning-Schmidt såvel som for hendes regering. I alt for lang tid har hun fjumret rundt som tilskuer til et politisk spil, som hun ikke fatter. Nu toner hun fallitten ned ved at erklære, at hun har lyttet og lært. Som trofast våbendrager lykkedes det fredag for den socialdemokratiske gruppeformand, Mogens Jensen, at betegne forløbet som en politisk sejr. Vi - de stakkels tilskuere - har en anden oplevelse. Men også et spørgsmål: Hvad fik Helle og Villy og Margrethe Vestager egentlig tiden til at gå med, da de i fjorten dage efter valget i november havde muret sig inde i et hoteltårn ude ved Københavns Lufthavn? De steg ned og fortalte, at de havde skabt det solide grundlag, som kunne omsættes til realpolitik. Til handling og kraft. Nu ser det ud til, at det var et Elfenbenstårn, isoleret fra virkeligheden, de havde valgt. DET ER sandsynligt, at en fortsat raven rundt som ringvrag i den politiske manege vil få det folkesocialistiske bagland til at reagere. Men at Socialdemokratiet er på katastrofekurs er tydeligt. Fredag gav ny meningsmåling en opbakning fra 20 pct. af vælgerne. Endnu en bundrekord. Helle Thorning-Schmidts selviscenesættelse er imponerende. Men det er blevet form uden indhold. Hvordan gik det egentlig til, at hun overtog det parti, som i generationer var bedre vant? BENT ØBERG bor i Aalborg og er uddannet journalist med en fortid på 27 år i A-pressen og medarbejder på Jyllands-Postens Aalborg-redaktion 1981-93. I dag konsulent og politisk kommentator.